Nye hold hos House of Pilates: Fokus på åndedrættet

Har du, som titusinder af andre danskere, også problemer med at trække vejret – eller med at trække det ordentligt? Har du astma, kronisk bronchitis, KOL, eller stresser du så meget, at du glemmer at trække vejret ordentligt? Så vil du formodentlig kunne have virkelig god gavn af de spritnye hold hos House of Pilates! Nu kan du nemlig komme på hold, hvor der er 100% fokus på åndedrættet:

Hver torsdag morgen kl. 8.00 og tirsdag aften kl. 20.15 handler træningen udelukkende om at skabe mere plads til din vejrtrækning! Det sker primært liggende på en måtte og ved hjælp af bløde grønne bolde, små fascia-ruller, og hvad der ellers kan bruges til at stimulere bindevæv, sener og muskler, som relaterer til åndedrættet.

De, som allerede har prøvet denne træning, er blown away over, hvor stor effekt en hel times fokus på åndedrættet har – både i forhold til at få kontakt til kroppen, til at skabe plads til at optimere vejrtrækningen samt til at skabe forbindelse til – og ro på – nervesystemet.

Alle kan være med på dette hold, som indtil videre foregår i The Basement. Der er dog kun plads til 6 deltagere.

Du kan læse mere om holdet, få adgang til at oprette en profil og booke dig på holdet lige her: https://houseofpilates.dk/traeningsmuligheder/andedraetstraening/

Foto: House of Pilates. Pressefoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev