Forår i Ermelunden

Lokalhistorisk Forening og Naturfredningsforeningen inviterede 3. maj til en vandretur i Ermelunden. Biolog og lokalhistoriker Niels Ulrik Kampmann Hansen havde tilrettelagt turen.

Vi så  på spor efter fæstningsværket og hørte om, hvordan området kunne oversvømmes af vand fra Furesøen, som led i forsvaret af København. Det kom heldigvis aldrig i brug.

Underskoven er meget flot lige nu. Vi så hvid og gul anemone, vorterod, bingelurt og skavgræs.

Vi hørte om asketræerne , der dør, når de pt.  står med rødderne i vand, om elletræer der bedre tåler mosten. Vi så på gamle ege og hvidtjørn langs Ermelundsslettens rand.  Det ynglende svanepar i søen på sletten var atter på reden.

Man kan glæde sig over, at vi har en sådan naturperle i kommunen.

Forårstur i Ermelunden med Niels Ulrik Kampmann Hansen
Forårstur i Ermelunden med Niels Ulrik Kampmann Hansen
Stemmeværket i Ermelunden
Stemmeværket i Ermelunden
Svanereder i Ermelunden
Svanereder i Ermelunden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev