Gentofte Klaverfestival

Gentofte Klaverfestival
Gotisk kirkerum med hvælvede buer på plakat for Gentofte Klaverfestival i Gentofte Kirke (Kilde: Gentofte Sogn)

Gentofte Klaverfestival

Til september får orgelpiberne i Gentofte Kirke selskab af klavertangenter, når et koncertflygel flytter ind i kirken. Det fejrer vi med Gentofte Klaverfestival – tre søndagseftermiddage med nogle af klaverrepertoirets største værker og tre internationalt anerkendte pianister.

Festivalen er skabt på initiativ af Gentofte Kirkes organist James Sherlock og tager publikum med på en musikalsk rejse fra Bach og Franck over Debussy til Messiaen. De tre programmer viser på hver sin måde klaverets enorme spændvidde.

Søndag 6. september åbner den britiske pianist Rolf Hind festivalen med Olivier Messiaens monumentale Vingt regards sur l’Enfant-Jésus.

Søndag 13. september sætter James Sherlock sig ved flyglet med Det Symfoniske Klaver – et program med Bach og César Franck, der udforsker forbindelsen mellem orglets storhed og klaverets klangverden.

Søndag 20. september afslutter den danske pianist Kristoffer Hyldig festivalen med Claude Debussys samlede Préludes – 24 musikalske miniatureverdener fulde af lys, skygger, naturstemninger og poetiske billeder.

Der er fri entré ved alle tre koncerter.

Praktisk information

Dato: 06-09-2026
Sted: Gentofte Kirke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier