Kom med til Bellevue Teatrets workshop under Gentofte Fest- og Kulturdage i weekenden. Vi byder på Storm P.-cykler og teater-workshop med den kommende udendørsforestilling Love Velo.

Teater-workshop
Vi afprøver scenografien til Love Velo på Bellevue Strand. Love Velo er historien om Émile (den franske cykelartist Serge Huercio, også kendt som Cykelmyggen Egon) — en cykel-genbrugs-professor med oliesværtede, grønne fingre.

Émile bor i et mekanisk cykeltræ bygget af fund fra gamle cykelvrag, som også fungerer som en karrusel.

Nyd Émiles nyeste tricks under åben himmel, se cykeltræets sindrige mekanik og prøv cykelkarrusellen for store og små. Kan træet køre rundt?

Love Velo har først premiere senere på sommeren, men I kan allerede nu få en smagsprøve.

Søndag den 13. juni kl. 10.30
Bellevue Strand

Arrangementet er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Workshop med Cykelstalden

Hans fra Cykelstalden er en vaskeægte cykel-opfinder, ikke så langt fra Émile. Han bygger fantasicykler inspireret af Storm P. og scenografien til Love Velo.

Tag børnene med og prøv Cykelstaldens omvendte væltepeter, skøre tandemer og besynderlige triple-cykler, hvor man cykler to og to og tre og tre.

Det sker sammen med Love Velo-prøveforestillingen under Gentofte Kultur & Festdage.

Søndag den 13. juni kl. 10.30
Bellevue Strand

Arrangementet er gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Læs mere om Love Velo →

Sidste weekend med Cykelmyggen Egon

Efter workshoppen drøner Serge Huercio ud af sit Émile-kostume og ned i sit Egon-kostume til de to sidste forestillinger med Cykelmyggen Egon i denne omgang.

Du kan nå det endnu til en skøn sommerweekend i cyklens og teatrets tegn — vi ses!

Lørdag den 12. juni kl. 12 + 15
Søndag den 13. juni kl. 12 + 15

Køb billet til Cykelmyggen Egon →

 

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box