Så er det ikke længe til lørdag den 14. november, hvor vi åbner udstillingen “Sanselige nærvær” i Helleruplund Sognegård, der  er blevet fyldt med en billedverden af primært kvinder, der på forunderlig vis er stærkt inkluderende – både bevægende og foruroligende.

Anne Gyrite Schütt, grfaik: HLKF

Kunstneren er tegneren Anne Gyrite Schütt. Hendes malerier og tegninger emmer af nærvær og er så dygtigt gjort, at kunstnerens indsigt, kunnen og vilje til at forstå og være til stede i øjeblikket, videregiver øjeblikkets inspiration til alle, der ser hendes kunst. 

Ferniseringen kommer naturligvis til at forløbe anderledes end ellers pga Corona-situationen, men selv om vi bruger mundbind og håndsprit, holder afstand og sørger for, at forsamlingsreglerne overholdes, bliver der sagtens plads til at se en billedverden, der vil betage og inspirere, samt tid til et glas vin.

Velkommen til fernisering. Håber, vi ses lørdag den 14. november mellem kl. 14 og 16.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev