Infomøde om badevandskvaliteten

Hvad er op og ned om badevandet i Gentofte?

Hvordan sikrer vi kvaliteten af badevandet i Gentofte bedst, og hvad gør Gentofte Kommune? Hvor tit bliver der taget vandprøver, og hvordan sørges der for, at havvandsprøver giver et korrekt billede af havets tilstand? Hvad er Lynetteholm, og hvilke konsekvenser har det for badevandet langs Gentoftes kyst?

Der har indenfor de seneste år været taget havvandsprøver ved Charlottenlund Søbad, der viste sig at indeholde meget høje koncentrationer af tungmetaller, og siden Gentofte Kommune den 24. maj meldte ud, at man nu ”roligt kan tage familien under armen og nyde en dukkert ved en af Gentoftes badestrande”, har der været en meget livlig debat om badevandskvaliteten i Gentofte. Nogen oplever lugtgener, mens andre oplyser, at deres sølvsmykker er blevet sorte efter en badetur ved Søbadet. Derfor inviterer Gentofte Kommune, Vikingelauget Charlottenlund og Charlottenlund Søbad i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening til infomøde om badevandskvaliteten i Gentofte. Mødet foregår den 29. juni kl. 19.00-21.00 på Gentofte Rådhus, og udover at der vil være information og præsentationer fra forskellige eksperter, bliver der også tid til spørgsmål.

Program

Borgmester Michael Fenger byder velkommen og derefter vil Bent Jørgensen, formand for Charlottenlund Søbad, kort fortælle om badning fra Søbadet, og hvor meget fællesskabet om det daglige havbad betyder for medlemmer og andre brugere.

Lea Gram Jacobi, som er bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Gentofte, giver en præsentation af Lynetteholm og lovgivningen bag, om dumpning af slam og om, hvilke betænkeligheder Dansk Naturfredningsforening og de svenske myndigheder samt en række uvildige eksperter har ved projektet.

Morten Holtegaard Nielsen, oceanograf og selvstændig hydrauliker, fortæller om påvirkning af saltvandsgennemstrømning gennem Øresund til Østersøen, og om hvilke konsekvenser etableringen af Lynetteholm og Nordhavnsstubben har på kvaliteten af badevandet langs Gentoftes kyst.

Martin Mørk Larsen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, vil fortælle om tilstanden af Øresund, om havvandsanalyser og om, hvad havvandsprøverne fra Gentofte fortæller os.

Borgmester Michael Fenger indvier os i, hvad Gentofte har gjort – og fremadrettet vil gøre – for at sikre badevandskvaliteten i Gentofte.

Praktisk info

Dato: Torsdag 29. juni 2023

Mødested: Gentofte Rådhus

Tidspunkt: Kl 19.00 – 21.00

Tilmelding: Infomødet er gratis, men af hensyn til logistikken bedes alle interesserede tilmelde sig her.

Læs mere om Danmarks Naturfredningsforening her.

 

Foto: IDM ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier