Gentofte Kino inviterer til særvisning af Lone Scherfigs internationale succesfilm Italiensk for begyndere med introduktion af filmanmelder Per Juul Carlsen, der har skrevet en fantastisk ny bog om dansk filmhistorie. Gør førjul tiden endnu festligere med dette nostalgiske filmgensyn!
Der skete noget mirakuløst i dansk film mellem 1996 og 2006. En ny generation overtog biograferne og alverdens festivaler med store armbevægelser og friske idéer – ikke mindst dogmefilmene. I 2000 kom Lone Scherfigs dogmefilm ’Italiensk for begyndere’, en varmhjertet film, der endte som dansk films store eksportsucces gennem tiderne.
Kom og gense Scherfigs filmiske rejse fra Hvidovre til Venedig og hør filmanmelder Per Juul Carlsen fortælle om sin moppedreng af en bog, ’Miraklet 1996-2006’, der handler om dansk films guldalder.
Det sker mandag d. 18. december kl. 19.30 – bestil billetter her