Gentofte Hovedbibliotek har bunker af gode, brugte bøger til salg i den kommende måned. Frit valg 10 kr. per bog og 1 kr. per magasin.
Der er både bøger for børn og for voksne, og der kommer nye bøger at vælge imellem hver dag.
Bogsalget starter mandag den 18. december og slutter mandag den 8. januar.
Bogsalget er selvbetjent: Du samler dig en stak bøger, betaler med MobilePay og går ud ad døren med dine nye bøger under armen.