Kom til en kanon aften fyldt med krudt og kugler

Hvis dit barn eller barnebarn er vild med krudt og kugler og høje brag må du ikke gå glip af årets kanon-aften på Garderhøjfortet, mandag d. 10. august. Fortet har inviteret foreningen ”aktive kanonérer” til at komme og demonstrere deres mange forskellige kanoner og det går ikke stille for sig! Sidst men ikke mindst, får du en sjælden lejlighed til at opleve fortets to-kanon blive affyret i tusmørke.

Kanondag på fortet, foto: Garderhøjfortet

Det er efterhånden blevet en tradition at Garderhøjfortet holder ”kanon-aften” i slutningen af sommerferien. Her gives der fuld gas med affyring af en hel stribe kanoner så gæsterne kan opleve forskellen på kanonerne, samtidig med at de bliver klogere på våben og krudthistorien. ”De sidste år har der været rift om billetterne, så I år har vi rykket hele arrangementet udenfor, hvor vi kan sikre at der er god plads mellem gæsterne” siger Kristine Adler-Nissen, leder af Garderhøjfortet. ”Selv jeg, der er vant til kanonaffyringer, syntes det er vildt fascinerende at opleve de små kanoner der giver et kæmpe brag og de store der rykker en meter bagud når de bliver skudt af” fortsætter Kristine.

Det koster 60 kr at deltage i arrangementet. Prisen inkluderer entré til Garderhøjfortet, som denne da har ekstraordinært åbent helt fra kl. 11.00 til foredraget starter. Billetter kan købes via: https://garderhojfort.dk/kommende-events-dansk/en-kanon-aften-med-krudt-og-kugler/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier