Af Patrizia Venturelli Christensen, formand for Rotarys Polio Udvalg (Distrikt 1470), KR og RV kandidat for LA
Da polio ramte Danmark i 1950’erne, var det ikke kun en sundhedskrise. Det var også en prøve på samfundets evne til at handle, tænke nyt – og bevare troen på fremtiden. Polioepidemien blev på mange måder et vendepunkt: nye behandlingsmetoder blev udviklet, frivillige stod skulder ved skulder med sundhedspersonale, og Danmark blev et forbillede i genoptræning og rehabilitering.
I dag er polio næsten udryddet globalt. Det skyldes ikke et mirakel, men en kombination af videnskab, internationalt samarbejde og civilsamfundets utrættelige indsats. Millioner af frivillige og læger verden over har vist, hvad der kan ske, når viden, ansvar og handlekraft går hånd i hånd.
Men poliohistorien rummer også en anden lektie, som vi bør tage med ind i fremtidens sundhedspolitik: At innovation ofte opstår i kriser, når rammerne udfordres, og mennesker får lov at bruge deres faglighed og dømmekraft.
Fra styring til tillid
Mange af de mennesker, der stod midt i polioepidemien, handlede uden manual. De improviserede – og de skabte løsninger, der reddede liv. I dag ser vi et sundhedsvæsen, hvor regler, styring og dokumentationskrav ofte står i vejen for samme mod og nytænkning.
De fleste sundhedsprofessionelle ønsker ikke flere planer, men mere frihed til at bruge deres faglighed. De vil skabe værdi for patienten – ikke bruge timer foran en skærm.
Hvis vi skal bevare og udvikle et sundhedsvæsen, der fungerer, må vi igen turde stole på mennesker. Det gælder både i hospitalsvæsenet, i kommunernes forebyggelsesindsats og i samarbejdet med civilsamfundet.
Tillid er ikke naivitet. Det er erkendelsen af, at menneskelig motivation og faglig stolthed er stærkere drivkræfter end kontrol.
Forebyggelse som fremtidens vaccine
Polio blev næsten udryddet takket være vaccination – et af historiens største forebyggelsesprojekter. Men forebyggelse handler ikke kun om vacciner. Det handler også om at skabe rammer for et liv med bevægelse, fællesskab og mening.
Vi ved, at fysisk aktivitet og socialt samvær styrker både krop og sind – og mindsker behovet for behandling. Her har kommuner og regioner et fælles ansvar: at tænke sundhed bredere end sygdom og behandling.
Når vi investerer i forebyggelse, investerer vi ikke blot i lavere udgifter, men i livskvalitet og menneskelig værdighed.
Menneskelighed som mål
Polio minder os om, at bag hver statistik står et menneske. Mange lever stadig med følgerne af sygdommen. I Gentofte ansås omkring 90 borgere at leve med følger efter polio. De har brug for et system, der ser dem som mennesker – ikke som sager.
Et sundhedsvæsen uden menneskelighed er som et hospital uden ilt: teknisk velfungerende, men uden liv. Derfor må fremtidens sundhedspolitik tage afsæt i den samme indsigt, der drev pionererne under polioepidemien: At innovation og værdighed ikke opstår af regler – men af ansvar, mod og tillid.
En påmindelse om World Polio Day
Den 24. oktober markerede vi World Polio Day. Det er en dag til at fejre, hvor langt vi er nået – men også til at minde os selv om, hvad vi kan miste, hvis vi glemmer at give plads til frihed og handlekraft i sundhedsvæsenet.
Polio blev næsten udryddet, fordi mennesker troede på videnskab og samarbejde. Måske er det netop den tro, vi igen har brug for – også herhjemme.
