Næste uges danmarkspremierer i Gentofte Kino

STAN & OLLIE

Filmen ”Stan & Ollie” gør os på fornavn med komikerne Laurel & Hardy/Gøg & Gokke. Den kommer ind bag facaden på det berømte komikerpar og viser menneskene bag skuespillerne. Men den hylder samtidig deres eminente komik.

Stan & Ollie, foto: Gentofte Kino

– Jeg vidste, at filmen ville blive gribende og sørgelig og følsom, men min frygt var, om den ville blive sjov nok, siger Steve Coogan, der fylder Stan Laurels sko ud. – Man skal først optjene retten til at være gribende ved at charmere sit publikum. Og man kan charmere dem ved at være morsom.

Så i løbet af filmen flyder der en strøm af verbale og visuelle hentydninger til deres komiske højdepunkter. Vittige replikker og f.eks. et forsøg på at få en tung rejsekuffert op ad en trappe, som meget nøje spejler deres tilsvarende problemer med et klaver i den Oscar-vindende ”The Music Box”.

Sir

Ratna arbejder som husholderske hos den moderne ungkarl Ashwin i Mumbai. Ashwin, der kommer fra en velstående familie, har været bosiddende i New York, hvor han havde slået sig ned som forfatter – noget, som han dog måtte afbryde for at flytte tilbage til Indien for at hjælpe sin far i dennes entreprenørvirksomhed.

Sir, foto: Gentofte Kino

Selvom Ashwin har alt, kan Ratna fornemme, at han har opgivet sine drømme, modsat Ratna, der intet har, men som drømmer om et liv som modedesigner.

Ashwin fascineres af Ratna, og varme følelser begynder at opstå mellem dem. Men kærlighedsforhold på tværs af de sociale lag er en umulighed i det indiske kastesystem.

”Sir” er en varm fortælling om drømme, modsætninger og begrænsninger.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier