Mere og mere foregår i dag via en computer. Det kan derfor være svært at følge med, hvis man ikke har kendskab til computere eller internettet.
Gentofte Bibliotekerne tilbyder derfor Netcafé for dem der ønsker at lære basale færdigheder. Netcaféen drives af frivillige i samarbejde med bibliotekets personale og du kan få hjælp til en lang række udfordringer. Eksempelvis kan du lære:
– At starte og bruge ne computer, tablet eller smartphone
– At oprette en e-mail konto og bruge den
– At oprette og aktivere NemID og e-boks
– At oprette en Skype konto (gratis video telefon til hele verden).
– At oprette en Facebook konto (eller andet socialt netværk)
– At bruge nettets utallige andre muligheder, f.eks. bestille rejser/biletter o.a.
– At forklare lidt om sikker færden på nettet.
Undervisningen er tilpasset den enkeltes ønsker, og undervisningen foregår helst 1 til 1 – hvis det er muligt.
Der er Netcaféer på Hovedbiblioteket, Dyssegård Bibliotek, Ordrup Bibliotek, Gentoftegade Bibliotek og Vangede Bibliotek. Du kan i vores kalender her se hvornår de enkelte biblioteker tilbyder undervisning.