Gentofte bliver mentorkommune – skal øse af gode erfaringer med rusmiddelforebyggelse blandt unge
Gentofte har siden 2020 været én af fem pilotkommuner, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden har udviklet et koncept for, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan være med til at skabe rammen for et godt ungeliv uden rusmidler. Ifølge borgmester Michael Fenger har kommunens medvirken skabt et godt og solidt fundament for det videre arbejde.