Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 08.05.2023-16.05.2023.

 

Brand i bygning, Charlottenlund

Mandag kl. 21.25 udbrød der brand i en bygning på Kystvejen. Branden var slukket kl. 21.50, og det formodes, at branden er opstået i et elskab på adressen.

Fik stjålet sin mobiltelefon, Klampenborg

En 20-årig mand fra Snekkersten fik mellem klokken 03 og 04 stjålet sin mobiltelefon, da han var faldet i søvn på kystbanetogets strækning mellem Nørreport og Klampenborg. Manden havde haft mobiltelefonen i sin hånd, men da han faldt i søvn så en tyv sit snit til at stjæle den. Tyveriet blev anmeldt søndag formiddag klokken 10.39.

Færdselsuheld, Charlottenlund

Anmeldelse kl. 16.46 af et færdselsuheld, hvor en 26-årig kvindelig cyklist fra København var blev påkørt på Strandvejen i Charlottenlund af en 67-årig bilist, der ikke overholdte sin vigepligt. Cyklisten bragt til kontrol på nærmeste hotel, og bilisten sigtet for ikke at overholde ubetinget vigepligt.

Færdselsuheld, Gentofte

En 23-årig kvinde fra Frederikssund kørte kl. 13.24 i sin bil i nordgående retning på Helsingørmotorvejen ved Gentofte, hvor hun påkørte en varebil bagfra. Varebilen blev ført af en 48-årig mand fra Skovlunde, som også kørte i nordgående retning på Helsingørmotorvejen.

Færdselsuheld, Gentofte

En 46-årig mand fra Gentofte cyklede på en racercykel Kildeskovsvej i Gentofte, imens han havde en børnecykel i højre hånd. Den 46-årige cyklede med cirka 10 km/t, da børnecyklen rammer ind i hans forhjul, hvorved han ryger forover racercyklen, og lander på underarmene og hænderne. Efterfølgende bragt til kontrol på nærmeste hospital.

Indbrud i offentlig bygning, Charlottenlund

Mellem mandag kl. 16.00 og tirsdag kl. 08.30 har der været indbrud i en offentlig bygning på Maltegårdsvej i Charlottenlund.

Patrulje rykkede ud til indbrudsforsøg, Gentofte

Tirsdag morgen kl. 02.37 rykkede en patrulje ud til en anmeldelse om, at to personer i mørkt tøj var i gang med at bryde ind i en ejendom på Ellegårdsvej. En patrulje kørte rundt i området, men kunne ikke finde de to gerningsmænd.

Skabte uro og uorden, Gentofte

En mand skabte omkring klokken 17 uro og uorden på Ørnegårdsvej, hvor han kastede med forskellige ting. En patrulje blev sendt til stedet, men manden var ikke at se, hverken på Ørnegårdsvej eller i det omkringliggende område.

 

Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev