Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 090516-170516.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Indbrud i villa, Charlottenlund.
Tidspunkt: 17/05-2016

Kl. 0244 anmeldtes fra en adresse på Sommervej, at en person var på vej ind i huset.

Patruljer til stedet, hvor de anholdt en 25 årig mand fra Køge, der blev taget med på stationen.

Brugstyveri af personbil, Klampenborg.
Tidspunkt: 11/05-2016

Kl. 1740 anmeldtes fra en tankstation på Strandvejen, at kunde havde efterladt sin hvide Porsche på stedet med nøglerne isat, hvorefter den var blevet stjålet.

Bilen truffet kørende og eftersat i et samarbejde mellem Nordsjællands Politi og Københavns Politi, hvilket førte til, at der kort efter kunne foretages anholdelse af en 22 årig mandlig fører fra København, der blev sigtet for brugstyveriet, for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for at være i besiddelse af narko.

Ejeren af bilen blev ligeledes truffet, en 22 årig mand fra Helsinge, og da han var eftersøgt fra København, blev han anholdt dertil.

Færdselsuheld, Dyssegård.
Tidspunkt: 09/05-2016

Kl. 1716 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Dyssegårdsvej og Søborg Hovedgade.

Part 1, personbil ført af en 44 årig mand fra Virum, startede fra vejkanten og påkørte herunder part 2, personbil ført af en 43 årig kvinde fra Søborg, der kørte på vejen i samme nordvestlige retning. Ingen personskade.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier