Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 301116-071216.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Kørsel i frakendelsestiden, Fortunvej i Charlottenlund
Tidspunkt: 06/12-2016

Anmeldt kl 1613. Herboende 49-årig udlænding standset kørende i en Ford Transit uagtet, at han havde frakendt kørekortet. Det besluttedes at foretage en konfiskation af køretøjet. Dette ønskede sigtede prøvet ved retten.

Ildløs i villa, Søndre Havnevej i Charlottenlund
Tidspunkt: 06/12-2016

Anmeldt kl 1929. Anmeldelse om ildløs i villaens stueetage og anmelder befandt sig på 1. sal og turde ikke gå ned. Kort efter brandvæsnets ankomst meddelte indsatsleder, at ilden var slukket, så beboerne kunne komme ned. Juledekoration havde antændt ilden.

Narkobilist, Gentofte
Tidspunkt: 06/12-2016

Kl. 0155 standsede en patrulje på Helsingørmotorvejen en narkopåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 24 årig mand, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Han blev fundet i besiddelse af en ulovlig kniv, hvilket han blev sigtet for, ligesom han blev sigtet for kørsel uden førerret.

Indbrud i villa, Hellerup.
Tidspunkt: 03/12-2016

Kl. 1750 anmeldtes et indbrud i en villa på Ellemosevej, hvor der var stjålet diverse elektronik.
Efterforskningen førte frem til at der kunne foretages anholdes af to rumænske mænd i alderen 24 og 25 år, der blev fundet i besiddelse af koster fra indbruddet. De blev begge fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Narkobilist, Charlottenlund.
Tidspunkt: 04/12-2016

Kl. 2110 standsede en patrulje på Strandvejen en narkopåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 21 årig mand fra Frederiksværk, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev