Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 130617-210617

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tricktyveri på gadeplan – Gentofte
Tidspunkt: 20/06-2017

En kvinde blev tirsdag eftermiddag udsat for tricktyveri. Under indkøb i dagligvareforretning fik hun afluret sin pinkode. Efterfølgende blev hun kontaktet på sin hjemmeadresse af to mænd, som spurgte ind til en annonce i en medbragt avis. Senere fandt kvinden ud af, at der var blevet hævet et større beløb på hendes dankort.

Tyveri fra kasseapparat, Charlottenlund.
Tidspunkt: 14/06-2017

Kl. 1401 anmeldtes fra en restaurant på Strandvejen, at man netop havde haft besøg af nogle tricktyve, der havde stjålet et kasseapparatet med kontanter.

A og B henvendte sig i baren og bestilte, hvorunder A forsøgte at føre tjeneren væk fra disken, hvor B blev stående, alt imedens C flyttede sig i rummet. Kort efter var alle tre væk og kasseapparatet var stjålet.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, Sydeuropæisk af udseende, 25-30 år, ca. 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, tæt trimmet fuldskæg, Talte: Italiensk

B: Mand, Sydeuropæisk af udseende, 25-30 år, ca. 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort

C: Kvinde, Sydeuropæisk af udseende, 25-30 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Mellemlangt.

Færdselsuheld, Gentofte
Tidspunkt: 13/06-2017

Kl. 0930 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Bernstorffsvej og L E Bruuns Vej.

Part 1, personbil ført af en 44 årig kvinde fra Hellerup, kørte på Bernstorffsvej mod nord parallelt med part 2, lille knallert ført af en 39 årig kvinde fra Vanløse og ud i krydset.

Herunder svingede part 1 til højre og ramte part 2, der væltede. Part 2 blev kørt til sygehuset for undersøgelse.
Tricktyveri, Gentofte
Tidspunkt: 13/06-2017

Kl. 1309 anmeldte en 88 årig kvinde fra byen, at hun efter indkøb i supermarked i Gentoftegade, var gået til sin bopæl på Dahlensstræde, hvor A havde henvendt sig. Under henvisning til vejvisning, fik han adgang til hendes pung og dankort, der blev stjålet og efterfølgende blev brugt til hævninger.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, østeuropæisk af udseende, 35-45 år, 170-175 cm, alm. af bygning, brun i huden, sort håret, talte fremmesprog, nydeligt klædt.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier