Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2024/11/04-2024/11/12.
Anmeldelse af skudlignende lyd, Gentofte
Flere borgere anmeldte omkring klokken 20, at de havde hørt lyde, der mindede om skud i området omkring Gammelmosen og Ikea. Flere patruljer kørte til stedet og undersøgte området nærmere, der blev dog ikke fundet noget af politimæssigt relevans.
Bedrageri, Gentofte
En 79-årig kvinde fra Strandparksvej var særdeles opmærksom, da hun onsdag klokken 17.30 blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Nordeas IT-sikkerhedsafdeling. Først havde hun givet sine kortoplysninger til manden, men da han herefter sagde, at han ville sende nogle ud til hende for at hente hendes kort, blev hun mistænksom og udtrykte det over for manden. Han afsluttede derefter opkaldet.
Bedrageri mod ældre
Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:
- Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
- Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
- Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.
Musik til ulempe, Charlottenlund
Klokken 23.07 kom en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik på Ordrupvej, men ved beredskabspatruljens fremkomst var der intet musik på stedet.
Tyveri fra varebil, Gentofte
Anmeldelse kl. 07.36 om tyveri fra varebil på Fuglegårdsvænget sket mellem søndag den 3.11 kl. 16.00 og mandag den 4.11 kl. 06.50. Ruden i førersiden var knust, hvorved der var skaffet adgang til varebilens rum bagi. Koster ikke endeligt opgjort.