Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Jan 19, 2018-Jan 29, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Designerlamper stjålet
Charlottenlund: Fra to huse på Mosehøjvej er der stjålet udendørs PH-lamper. Det ene tyveri er sket mellem onsdag eftermiddag og torsdag eftermiddag, hvor en messinglampe er blevet skruet ud af husmuren. Det andet tyveri er sket natten til torsdag mellem klokken 02 og 02.15, hvor husets beboere var vågnet ved nogle høje lyde, men havde lagt sig til at sove igen. Om morgenen var strømmen i huset væk og beboeren opdagede, at de to lamper, som plejede at hænge på hver side af hoveddøren var væk.

Tyv taget på fersk gerning
Gentofte: En 42-årig blev taget på fersk gerning, da han onsdag aften lidt efter klokken 18 befandt sig i en garage på Brødrevej. Den 42-årige blev tilbageholdt af anmelderen og andre borgere indtil politiet nåede frem og kunne tage ham med. Den 42-årige bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag, torsdag.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev