Og så byder vi på forpremiere på den nye franske film På kanten af livet samt Peter Pedal for hele familien.

Gå ikke glip af

Tove

Premiere på filmen om forfatter og kunstner Tove Jansson med særligt besøg af bestsellerforfatter og prisvinder Merete Pryds Helle.

Tove er et stærkt og rørende drama om at turde lytte til sin indre stemme – i både kunst og kærlighed – med en altoverskyggende skuespilpræstation af svensk-finske Alma Pöysti i centrum som Mumitroldenes skaber, Tove Jansson. Filmen introduceres af Merete Pryds Helle, som vandt boghandlerprisen De Gyldne Laurbær for sin bestsellerroman Folkets skønhed.

Torsdag den 3. juni kl. 19.30

95 kr. inkl. introduktion af forfatter Merete Pryds Helle

Køb billetter

FOR-PREMIERE

Kom til forpremiere på det hjertevarme franske drama om venskab og om at forfølge sine drømme, før det er for sent.
Vi serverer et glas vin, øl eller vand til filmen

Arthur og César har været venner siden barndommen. Da Arthur fortæller, at han har kræft, beslutter César sig for at flytte ind hos sin ven for at hjælpe ham med at opnå alt det, som han altid har ønsket sig at gøre, før han dør. Men der er en hage ved det hele: Det er ikke Arthur, der er syg…

Mandag den 7. juni kl. 20.00

125 kr. inkl. introduktion og et glas vin, øl eller vand

Køb billetter

Klassiske børnefilm

Filmen om Peter Pedal

Tag med på eventyr, når vi i samarbejde med Gentoftegade Bibliotek viser filmen om alletiders spilopmager Peter Pedal

Tag børnene med i biografen for kun 35 kr., når vi viser filmen om Peter Pedal og manden med den gule hat. På Gentoftegade bibliotek kan I dykke ned i Peter Pedals univers og gå på opdagelse i bøgerne om den livlige og nysgerrige lille fyr.

Lørdag den 12. juni kl. 10.00

Billetpris kun 35 kr.

Køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Gå trygt i Gentofte Kino

I Gentofte Kino følger vi myndighedernes anbefalinger og retningslinjer i forbindelse med Covid-19. Derfor skal du være opmærksom på følgende, når du besøger Gentofte Kino:
Der skal fortsat bæres mundbind eller visir i biografen, når du står eller bevæger dig rundt i biografen.
Ved ankomst til biografen skal du vise gyldigt coronapas, der dokumenterer, at du enten er testet negativ inden for de seneste 72 timer, er færdigvaccineret eller har været smittet med Covid-19 indenfor de seneste 14-180 dage.
Gentofte Kino er landets næststørste enkeltsalsbiograf, og vi har nok landets bedste benplads med 2 meter mellem hver række. Derudover er der indført spærrepladser mellem hver bestilling, hvilket betyder, at der er et ledigt sæde mellem hver gruppe biografgæster. 

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box