I denne uge afholder Gentofte Kommune hver dag arrangementer med underholdning og information for borgere over 65 år.

Dit Gentofte var med onsdag eftermiddag.

Borgmester Hans Toft bød velkommen og fortalte om kommunens initiativer. På det 2-årige budget er der afsat 400 mill. kr til Bank-Mikkelsensvej.

Tranehaven skal moderniseres. Som Hans Toft rigtigt sagde holder bygningen ikke så længe som Pantheon i Rom og nu trænger den. Jægersborghave får også flere pladser. Problemet med manglende boliger blev nævnt. Der mangler ungdomsboliger, og der mangler boliger til flygtninge. Gentoftes flygtninge er spredt 60 steder rundt i kommunen for at undgå Ghettodannelser.

Herefter fik forfatter og freelancejournalist Leif Davidsen ordet. Leif Davidsen har et indgående kendskab til Rusland, og vi fik et portræt af Putin og Rusland set fra russernes side. Landet følte sig hårdt ramt ved sammenbruddet i 1991 og en nederlagsstemning bredte sig. Man var simpelthen bange for NATO, som rykkede nærmere den russiske grænse. Putin blev set som helten, der vendte stemningen, godt hjulpet af de stigende olie- og gaspriser, der forbedrede økonomien betydeligt. Så han er meget populær. Foredraget var krydret med sjove anekdoter.

Herefter kom Birthe Kjær, Kim Sjøgren og Henrik Krogsgaard på scenen med et righoldigt program med filmmusik. Birthe Kjær sang til Hans Toft, som bød hende op til dans.

Til sidst blev der lejlighed til at se en række stande med information om bl.a. Seniorrådet, Ide Huset, Ældresagen, Politiet og Handicaprådet.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev