Lige meget om du har et aktivt eller stillesiddende job, så er det muligt at få arbejdsskader. Derfor er det altid vigtigt, at du forsøger at passe på din krop, når du arbejder. Men hvordan gør du bedst muligt det?
Undgå overbelastning på dit kontor
Hvis du sidder på et kontor det meste af din arbejdsdag, så skal du specielt passe på dine håndled, arme, nakke og ryg. Heldigvis er der forskellige hjælpemidler, der gør det nemmere for dig at holde en god arbejdsposition. F.eks. kan du få ergonomisk korrekte IT-produkter, der skåner din krop.
Det er f.eks. en musemåtte med håndledsstøtte eller en rollermouse. Det er begge produkter, der skåner dine muskler og sikrer, at du ikke overbelaster dig selv. Når du sidder i den samme position i mange timer ad gangen, så bliver du nemt overbelastet, hvis ikke du sørger for at bruge hjælpemidler. Ergonomiske hjælpemidler finder du f.eks. hos Contour.
Variér dine arbejdspositioner
Hvad enten du har et aktivt eller stillesiddende arbejde, så skal du forsøge at variere dine arbejdspositioner så vidt muligt. Når du står eller sidder i den samme position hele tiden, så risikerer du nemlig at få skader. Men hvis du i stedet husker på at variere dine positioner, så overbelaster du ikke på samme måde bestemte muskler i din krop.
Undgå tunge løft alene
Hvis du har mange tunge løft på en dag, så skal du altid overveje at være flere om det. Det er nogle gange hurtigere at gøre noget alene, men på den måde overbelaster du ofte dig selv. Det er langt bedre at bruge noget ekstra tid og i stedet skåne din egen krop ved at være flere om det.
Hvis der er tale om meget tunge løft, skal du altid bruge hjælpemidler, så du ikke ødelægger din krop.