Denne uge i Gentofte Kino byder på masser af spændende film.

I morgen har vi en helt særlig forestilling af Carl Th. Dreyers Ordet, hvor Gentoftes nye provst, Yvonne Alstrup, kommer og introducerer filmen.

Og så er der hele 3 premierefilm på programmet i denne uge: Ghostbusters: Afterlife, som er det næste kapitel i det originale Ghostbusters-univers.

Den romantiske komedie Venuseffekten, som handler om at turde elske hinanden og sig selv – en sjov og varm fortælling om familie og om at finde sig selv i kærligheden.

Årets første julefilm har også premiere i denne uge. Kom i julestemning med Familien Jul og Nissehotellet.

Derudover viser vi bl.a. stadig den sensationelle italienske dokumentarfilm Trøffeljægerne fra Piemonte, Filmen er blevet et kæmpe hit, og publikum er vilde med Carlo, Sergio og Aurelio – de tre elskelige og herligt excentriske mænd med særlige evner, når det handler om at spore den sjældne alba-trøffel i Piemontes skove.

Kig forbi Gentofte Kino, vi glæder os til at tage imod jer!

Filmklassikeren Ordet – Med introduktion af Gentofte Provstis nye provst, Yvonne Alstrup

Oplev Carl Th. Dreyers legendariske filmatisering af Kaj Munks drama Ordet, som denne aften introduceres af Gentoftes nye provst, Yvonne Alstrup. Carl Th. Dreyers Ordet er en af filmhistoriens mest centrale værker og stiller skarpt på den dobbeltmoral, der opstår, når tro bliver til regler og vaner i stedet for følelser og hengivelse. Filmen er minimalistisk kølig i sin perfektion og en rejse ind i det næsten ordløse. Ordet blev Dreyers største kommercielle succes, og den vandt mere hæder og flere priser end resten af hans film tilsammen.

Onsdag den 17. november kl. 19.30 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Ghostbuster: Afterlife Who are you gonna call?

Fra intruktør Jason Reitman og producer Ivan Reitman, kommer det næste kapitel i det originale Ghostbusters univers. Da en single mor og hendes to børn ankommer til en lille by, opdager de forbindelsen mellem de originale ghostbusters og deres bedstefars hemmelige arv, som han efterlod.

Se alle spilletider og køb billetter

Venuseffekten

Liv er i starten af 20’erne og arbejder på familiens gartnergård i provinsen, da hun helt uforberedt forelsker sig i den kaotiske og eventyrlige Andrea, der midlertidigt er flyttet ind en campingvogn i sin onkels æbleplantage. Liv har knap nok klippet navlestrengen til sine forældre, da Andrea brager ind i hendes liv. Da tingene samtidig tager en højst uventet drejning i familien, må Liv én gang for alle finde ud af, hvem hun er, og hvor hun hører til, og at kærlighed og familie kan se ud på mange måder. VENUSEFFEKTEN er et komediedrama om at turde elske hinanden og sig selv – en sjov og varm fortælling om familie og om at finde sig selv i kærligheden.

Se alle spilletider og køb billetter

Familien Jul og Nissehotellet

Hugo på tolv år elsker stadig nisser, men bliver drillet af sine jævnaldrende. Hugo beslutter derfor at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor. Men da familien er på juleferie, opdager han, at der bor nisser på hotellet. Hugo prøver at fortrænge det og kæmper en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, som har mistet sine nisseforældre og bor alene med sine søskende. Sne vil hjem til nissernes land, men kan ikke få rensdyrene til at flyve, for hun har aldrig lært magi. Spørgsmålet er, om Hugo lader sig overtale til endnu et nisseeventyr…

Se alle spilletider og køb billetter

Trøffeljægerne fra Piemonte

‘Trøffeljægerne fra Piemonte’ vil appellere stærkt til både foodies og madører, hundeejere, Italiens-elskere og alle med smag for smukt iscenesatte dokumentarer med virtuost drevne fortællinger. Filmens hovedpersoner er Carlo, Sergio og Aurelio – tre elskelige og herligt excentriske mænd med særlige evner, når det handler om at spore den sjældne alba-trøffel i Piemontes skove. Humoren, både skæv og overgiven, bidrager væsentligt til fornøjelserne, men der hviler også en rørende melankoli over alle fortrædelighederne, for hvordan skal det dog gå med den stolte trøffeljæger-tradition, når filmens elskelige persongalleri indenfor en pænt overskuelig tidshorisont stempler ud?

Se alle spilletider og køb billetter

I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek

Jungledyret Hugo Oplev den herlige danske tegnefilm Jungledyret Hugo fra 1993

Jungledyret Hugo lever et skønt liv i junglen sammen med aberne Zig og Zag. En dag kidnappes han af den berømte skuespillerinde Izabella. Hugo flygter og føres fra junglens vante rammer til storbyens hårdkogte gader. Her møder han ræven Rita, der hjælper ham med at overleve i det uvante miljø. Men storbyen er ikke et sted for et Jungledyr, og inden længe får Hugo voldsom hjemve.

Lørdag den 27. november kl. 10.00 Billetpris: 35 kr.

Køb billetter

Særarrangementer i Gentofte Kino

Cliff Richard: The Great 80 Tour – med særlig introduktion af Jørgen de Mylius

Oplev Sir Cliff Richard på en kæmpe turné for at fejre sin 80-års fødselsdag og en glitrende musik-karriere, der strækker sig over seks årtier. Inden vi ser koncerten på det store lærred, får vi særligt besøg af Jørgen de Mylius, som er personlig ven med Cliff Richard, og som denne aften introducerer koncerten. Med udgivelsen af sin debut-single steg Cliff Richard til superstarstatus, og han fik sin første nr. 1 med sin femte single, Living Doll, i 1959. Med en storslået karriere kan han prale afadskillelige nr. 1 singler, en optagelse i Eurovision Song Contest og et ridderkors.

Mandag den 29. november kl. 19.30 Billetpris: 175 kr.

Køb billetter

Casablanca – Med udgangspunkt i Filmmagasinet BOGART stilles spørgsmålet: ”Er filmkritik nødvendigt?” Dagbladet Informations filmredaktør, Christian Monggaard analyserer inden filmstart.

‘Casablanca’ har status som den ultimative kærlighedshistorie, og Ingrid Bergmans tårevædede ansigt har nærmest ikonstatus i den vestlige populærkultur.

Både kendingsmelodien ’As Time Goes By’ og slutscenen (”Det her kan blive begyndelsen til et smukt venskab”) har for længst indskrevet sig som klassiske øjeblikke i filmhistorien. Men man skylder også at nyde Conrad Veidts hælesmækkende naziskurskurk major Strasser, der aldrig får gennemført sin telefonsamtale. Selv statisterne er i særklasse og bidrager til skabelsen af en livlig og rigt befolket filmverden.

Handlingen udspiller sig under 2. verdenskrig i Marokko. Den amerikanske eventyrer Rick Blaine (Humphrey Bogart) driver en natklub i Casablanca, som er tilholdssted for mennesker, som håber at få udrejsetilladelse til Lissabon og herfra komme videre til USA. Ind af døren træder modstandsmanden Victor Laszlo sammen med sin kone Ilsa Lund (Ingrid Bergman), som Rick har haft et kærlighedsforhold til i Paris, inden tyskerne invaderede byen (‘Was that canon fire or is it my heart pounding?’). Ilsa og Rick genfinder deres kærlighed, men skæbnen modarbejder dem.

Manuskriptet blev skrevet sideløbende med optagelserne, og Bergman koketterede undervejs med, at hun ikke vidste, hvem hun skulle forlade Casablanca sammen med. Selvom Bogart ifølge Bergman var køligt reserveret off-screen, er de sublime sammen på celluloid: Barske, introverte Bogart og smukke, generøse Bergman. Nej, et kys er ikke bare et kys.

Onsdag den 1. december kl. 19.30 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Julekoncert: Christmas with André Oplev André Rieus første julekoncert i Gentofte Kino. En uforglemmelig tidlig julegave til hele familien.

Kongen af vals giver en festlig og spektakulær koncert fra sit nye vinterpalads i hjembyen Maastricht.

Kom i den helt rigtige julestemning med skønne julesange, romantiske valse og smukke melodier som Jingle Bells, O Holy Night, Hallelujah, en helt exceptionel udgave af Walking in the Air og mange flere! Oplev det storslåede palads udsmykket med 150 smukke lysekroner, flere end 50 venetianske kandelabre og vældige buede vinduer, som afslører et muntert vinterlandskab med skøjtebaner og skøjteløbere. ‘Christmas with André!’ vil med garanti gøre jer varme om hjertet og få jer i den helt rigtige julestemning.

Lørdag den 4. december kl. 13.00 Billetpris: 175 kr.

Køb billetter

Love Actually – med bobler, honninghjerter og hyggelig julestemning

Glæd dig til den ultimative romantiske julefilm, når Gentofte Kino viser den britiske ‘Love Actually’.

‘Love Actually’ er blevet en moderne klassiker, som mange genser hvert år til jul. Gentofte Kino giver dig nu chancen for at se eller gense filmen på det store lærred! Vi inviterer til romantisk julehygge og serverer et honninghjerte og et glas lækre bobler til filmen.

Tirsdag den 7. december kl. 20.00 Billetpris: 150 kr.

Køb billetter

Den tid på året – Mød Paprika Steen og manuskriptforfatter Jakob Weis.

Mød instruktør og skuespiller Paprika Steen, samt filmens manuskriptforfatter Jakob Weis, som kommer forbi Gentofte Kino og introducerer denne særlige forestilling af Paprika Steens klassiske julefilm ”Den tid på året”.

Vi serverer glögg til alle inden vi går i salen.

Hjemme hos Katrine og Mads emmer det af jul, – alt er præcist ligeså kaotisk og traditionelt som det altid plejer at være, når familien skal samles denne ene aften om året for at spille ’generationsspillet’ som den ideelle og lykkelige familie. Men under overfladen lurer mange års uudtalt jalousi, mistro og misforståelser mellem de to søstre, deres ægtemænd og deres fraskilte forældre, da de samles under samme tag i duften af juleand og rødkål. Mens spydigheder fyger hen over et veldækket bord, bryder mange års misundelse ud i lys lue, da de afbrydes af lillesøster, som pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter. Det bliver en uforglemmelig og underholdende hjerternes fest i familiens skød.

Mandag den 13. december kl. 19.30 Billetpris: 135 kr.

Køb billetter

Vi viser stadig

Skyggen i mit øje Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra DenFranske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen. Langt derfra – på den anden side af Nordsøen – gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos Hovedkvarter midt i København. Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen…

Se alle spilletider og køb billetter

No Time To Die Film nr. 25 i rækken om agent 007 med licens til at dræbe er blevet taget rigtigt flot imod af danskerne! I Gentofte Kino har filmen nu overtaget førstepladsen som den største James Bond-film nogensinde – 1000 tak til alle jer gæster, som har set det seneste kapitel i 007-serien! Og der er stadig rig mulighed for at se den – følg linket nedenfor.

Se alle spilletider og køb billetter

Margrete den første Succeen er enorm! Årets store danske historiske drama med Trine Dyrholm i hovedrollen som den magtfulde dronning er blevet taget utrolig godt imod i Gentofte Kino

Se spilletider og køb billetter

Nomadland Tag med på en rejse gennem det vestlige USA med Chloé Zhaos anmelderroste spillefilm Nomadland, vinder af 3 Oscars for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Kvindelige Hovedrolle, samt Golden Globes for Bedste Spillefilm (Drama) og Bedste Instruktør. Nomadland følger Fern (McDormand), som efter et økonomisk sammenbrud i en industriby på landet i Nevada, pakker sin varevogn og tager afsted for at udforske livet uden for det konventionelle samfund som en moderne nomade.

På rollelisten i Nomadland finder man den nu tredobbelte Oscar-vinder Frances McDormand (Fargo; Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og Nomadland), Oscar-nominerede David Strathairn (Good Night, and Good Luck), samt de virkelige nomader Swankie, Bob Wells og Linda May, som alle optrådte i Jessica Bruders roste bog, som Zhao har filmatiseret.

Køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev