Sjællænderne søger dobbelt så ihærdigt efter trailere som jyderne

DBA skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om trailere:

Måske skal vi til at omdøbe anhængertrækkets kælenavn, så det ikke længere kaldes for ‘jydekrogen’. For sjællænderne er langt mere interesseret i at købe en trailer end jyderne er. Det viser nye data fra DBA.

Jyderne er tavse og eftertænksomme, mens københavnerne plaprer løs.

Det er blot en af de sejlivet foredomme, der eksisterer om jydere og københavnere imellem. I Danmark er vi nemlig gode til at drille hinanden med det, vi tænker er vores forskelligheder, og en af dem handler om trailere.

I Jylland ejer alle en trailer. Sådan tænker mange i hvert fald, og det har også ført til, at anhængertrækket i dag kaldes for ‘jydekrogen’.

Men DBAs data viser, at trailertiltrækningen er langt større blandt sjællænderne. Det skriver DBAs inspirationssite, DBA Guide.

Trailer, foto: DBA – Guide

3.000 kroner skal du slippe, hvis denne Brenderup-trailer skal blive din. Den har Fadil fra Kalundborg nemlig til salg. Traileren har en lastevne på 375 kilo, og dens totalvægt er 500 kilo. 

60 procent af søgningerne på trailere er foretaget af københavnere
De er praktiske, men de kræver, at din bil er udstyret med et anhængertræk. Trailere findes i alskens størrelser og modeller, og rigtig mange af dem leder efter nye ejere på DBA.

Og når trailerne bytter ejere, sker det oftest, at det er en person fra Sjælland, der overtager transportmidlet. Det viser nye data fra DBA.
Det er nemlig oftest sjællænderne, der sætter sig til tasterne for at erhverve sig en trailer via DBA.

Ja faktisk står sjællænderne for langt størstedelen af søgningerne efter trailere, og målt i forhold til jyderne søges der næsten dobbelt så meget efter en trailer blandt sjællænderne.

60,9 procent af søgningerne på ‘trailer’ i juni 2020 var nemlig foretaget af folk, der bor på Sjælland. Kun 34,9 procent af søgningerne på ‘trailer’ stod jyderne for. 4,1 procent af søgningerne blev indtastet af en fynbo.

Du skal til Vejle og give håndslag med Lone, hvis denne trailer skal blive din. Den koster 2.600 kroner på DBA, og den kan holde til en last på 400 kilo. Traileren har en egenvægt på 500 kilo. 

Så populære er trailerne
Trailerne får hurtigt nye anhængertræk at koble sig op på, når de sættes til salg på DBA. For her er de en attraktiv vare. Sidste år i juni var ‘trailer’ det 19. mest indtastede ord i DBAs søgefelt. Således var der større interesse for at købe sig en trailer frem for f.eks. et sofabord, en seng og en soundboks.

707 gange dagligt blev ‘trailer’ indtastet i DBAs søgefelt af en sjællænder i juni 2020. Hver dag i samme måned stod jyderne for kun 406 af trailersøgningerne.

21.220 gange søgte folk fra “djævleøen” dermed efter en trailer på DBA i juni 2020, mens “jydesøgningerne” på trailer i juni kun beløber sig til 12.170. Fyn-boerne stod for 1.432 af trailersøgningerne.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier