TRIO VITA: KONCERT I DEN DANSKE SAMLING

Trio Vita inviterer i samarbejde med komponisten Marianna Filippi til en aften med eventyrlig musik og en snak om det at skabe sammen. Trioen har samarbejdet med Marianna Filippi om en ny trio, “The Sirens Trinity”, hvis 1. sats blev fremført på Copenhagen Summer Festival 2023.

De har også arbejdet tæt med komponisten under indstuderingsfasen og indspilningen af hendes første trio “Syzygy”. Begge værker vil blive fremført ved koncerten. Trio Vita og Marianna

Pressefoto TRIO VITA

Filippi vil desuden fortælle om det at skabe et fælles udtryk, komponere, fortolke og opdage nye detaljer i sit eget værk.

Trio Vita er en talentfuld dansk, norsk og canadisk klavertrio. Trioen blev dannet i foråret 2022 og studerer hos professor Tim Frederiksen og Marianna Shirinyan på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Trioen er også en del af talentprogrammet Fremtidens Lyd på Scandinavian Cello School.

Marianna Filippi er en amerikansk komponist fra Maine, som i 2022 færdiggjorde sin kandidat på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Herefter har hun oplevet stor succes med sine kompositioner. Hun fik blandt andet en værkbestilling til Det Kongelige Kapels 575 års jubilæum i september 2023. Kernen i hendes musikalske idéer stammer ofte fra naturen – subtile klange udvikler sig fra det simple og meditative til en komplet, stor form.

Praktisk info

Tid: Onsdag d. 17. januar kl. 18-19. Dørene åbner kl. 17.30.

Sted: Koncertforedraget foregår i Den danske samling

Pris: 300 kr.

Unummererede pladser.

Køb billetten her. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier