Uddrag af seneste Politirapport

Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 30.10.2023-07.11.2023

Færdselsuheld, Gentofte

Søndag kl. 10.18 skete der et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen Sydgående før afkørsel 6 Jægersborg St. Part 1 kørte syd ad Helsingørmotorvejen med 70-80 km/t. i 1. vognbane, da en hvid bil kørte ud på motorvejen fra Jægersborgvej i samme retning. Part 1 undveg mod venstre og påkørte part 2. Begge parter ramte autoværnet i midten af vejen med venstre side af bilen, hvorefter de kørte af på afkørsel 6 Jægersborg St. Den hvide bil blev ikke ramt. Autoværnet havde ingen skader. Ingen melding om personskade.

Overholdt ikke vigepligt, Gentofte

En 58-årige kvindelig bilist fra Charlottenlund blev kl. 08.37 sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Bilisten kom kørende fra Ordrupvej og skulle køre ind i rundkørslen ved Ordrupvej/Hvidøvrevej i Charlottenlund og påkørte en 53-årig kvindelig cyklist fra Charlottenlund, som kom cyklende i rundkørslens cykelbane. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Cyklisten blev bragt til tjek på nærmeste hospital.

Tyveri, Gentofte

En 76-årig kvinde fra Hellerup anmledte kl. 17.45, at hun i weekenden var blevet udsat for tyveri. Hun oplyste, at hun havde låst sig ind af hoveddøren, og en ukendt dame var kommet ind i opgangen under påskud af, at hun skulle besøge en beboer ovenpå. Kvinden medbragte en halv mazarinkage. Kvinden sagde, at hun boede ovre på den anden side af vejen og spurgte, om ikke forurettede kendte hende. Kvinden tilbød at hjælpe forurettede med at bære vasketøjet op, hvilket hun så gjorde, og ved forurettedes hoveddør gik kvinden med indenfor, selvom hun var blevet bedt om at blive udenfor. Kvinden gik både ud i køkkenet og ind stuen. Efterfølgende havde den 76-årige kvinde opdaget, at der var forsvundet et guldarmbånd, ringe og et guld Dagmarkors i guldkæde.

Foto: ABW

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier