Uddrag af seneste politirapport

Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 28.07.2023- 08.08.2023

c
Bedrageri, Gentofte

En 76-årig kvinde fra Einar Holbølls Vej blev onsdag kl. 15.42 udsat for bedrageri. Kvinden var blevet kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra teknisk afdeling. Han sagde til kvinden, at der var blevet brugt nogle penge på hendes kort, og han derfor ville sende en person hjem til hende for at hente hendes betalingskort. Der blev efterfølgende hævet et større beløb på hendes konto. Senere blev den 76-årige kvinde ringet op af en person fra skjult nummer, som udgav sig fra at være fra Rigspolitiet. Han spurgte ind til, om hun havde taget et forbrugslån.

Butikstyveri, Gentofte

En 37-årig mand fra Gentofte blev kl. 12.58 sigtet for butikstyveri mod Netto på Gentoftegade. Manden havde varer i kurven til en samlet værdi af 396 kr.

Færdselsuheld, Charlottenlund

En 49-årig mand fra Charlottenlund ramte torsdag kl. 19.04 et parkeret køretøj på Gyldenlundsvej, hvilket resulterede i, at hans bil rullede om på taget. Manden blev kørt til hospitalet for at blive tilset.

Hærværk, Gentofte

Politiet fik søndag kl. 18.37 en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde ødelagt to vinduesfag samt to ruder i indgangsdøren på Maglegårdsskolen ved at kaste bjælker eller sten gennem ruderne.

Musik til ulempe, Hellerup

Anmeldelse kl. 23.56 om voldsomt høj musik på Lundegårdsvej. Ved patruljens fremkomst var der ingen larm.

Stjal bil, Hellerup

En 27-årig mand fra Græsted stjal mellem tirsdag kl. 14.47 og onsdag kl. 10.00 en bil fra en adresse på Dyssegårdsvej, hvor han var i gang med at udføre arbejde på forurettedes hus. Køretøjets GPS-system ledte dog ejeren og politiet på rette spor, hvorfor den 27-årige mand torsdag aften blev sigtet og anholdt for forholdet. Det viste sig, at manden også havde et kørselsforbud, hvorfor han også blev sigtet for at bryde dette.

Tyveri fra personbil, Gentofte

Mellem torsdag og lørdag fik en beboer på Holmegårdsvej stjålet forlygterne på sin Porsche Panamera 4 E-hybrid. Forskærmene var skåret op, for at man kunne komme til lygterne.

 

Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier