Efter sommerferien igangsætter Maglegårdsskolen et nyt, treårigt udskolingsforløb for piger og drenge, der elsker fodbold og bevægelse, og som kunne have glæde af en anderledes tilgang til skoledagen. Kom til prøvedag den 21. maj kl. 9-13.

Foto ABW

I 11 år har forløbet været et tilbud på hhv. Bakkegårdsskolen og Maglegårdsskolen. Målet er at skabe trivsel, fællesskab og faglig motivation, så eleverne bliver så fagligt dygtige i skolen, at de har fri adgang til videre ungdomsuddannelse.

Der er ikke tale om elitefodbold og derfor ingen krav til det fodboldmæssige niveau. Det handler alene om lysten til at integrere bevægelse i skoledagen, så lysten kan bruges motiverende i en læringsmæssig sammenhæng.

Undervisningen

Undervisningen er baseret på co-teaching, hvilket betyder, at der altid er to lærere i timerne, så undervisningen kan differentieres og målrettes eleverne. De tre lærere, Rasmus Minor, Tim Wiese og Casper Andersen, deler alle fag imellem sig med få undtagelser som tysk og fransk, der undervises af faglærere på tværs af årgangen. Pensum er det samme som i et hvert andet udskolingsforløb, og folkeskolen afsluttes på helt samme vilkår som i alle andre klasser.

Både Rasmus og Casper har en fortid som professionelle fodboldspillere, mens Tim netop har haft debut på futsallandsholdet, så glæden ved fodbold og bevægelse er i høj grad et fælles tredje for lærere og elever.

Klassen er også en naturlig og integreret del af Maglegårdsskolens udskoling.

Rammerne på Maglegårdsskolen giver adgang til fodboldbaner, styrketræningsrum og et utal af muligheder for udendørs bevægelsesaktiviteter på stranden og i grønne områder.

Kom til prøvedag

Tirsdag den 21. maj inviteres alle interesserede elever til en prøvedag kl. 9-13. Tilmed dig prøvedagen på mailadressen christinawex@icloud.com

Sådan bliver du optaget

Sidste step i optagelsen er personlige samtaler mellem alle interesserede elever og deres forældre og klassens lærere. Disse finder sted hhv. 6. og 10. juni.

Læs mere på www.fodboldfulton.info

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Udskolingsleder på Maglegårdsskolen
Eva Hoffmeyer
Mail: ezh@gentofte.dk
Telefon: 2977 9804

Projektleder
Christina Wex
Mail: christinawex@icloud.com
Telefon: 4031 2405

Kilde. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev