Vi kan ikke garantere at solen altid skinner på din gåtur, men vi kan sørge for, at du får noget varmt at drikke med dig. 

Thehus i Sne, foto: Chaya

Kig forbi Dronning Louises Tehus, hvor vi fra på fredag byder på varme drikke og lækkert hjemmebag to go. Menuen vil variere fra dag til dag, men du vil altid kunne finde et udvalg af vores Chaya-teer samt nybagt hjemmebag. 

Tag det varme tøj på, og få lidt frisk luft i ansigtet på en gåtur i den vinterklædte Bernstorffspark. 
 
Det kan du se frem til 
Som noget nyt vil du kunne nyde hjemmebagte boller og kager fra den tidlige morgentur til ulvetimen. Vi håber, at man på afstand vil kunne dufte vores langtidshævede boller med chiafrø, valnødder og manitoba mel. Du kan nyde den smurte bolle med en varm kop te, kaffe, kakao, chai latte eller andet godt til. Den lækkersultne bliver selvfølgelig ikke snydt, da vi som altid byder på delikate kager. Vi sørger for, at det er nemt og lige til at tage med ud på en spadseretur i parken. 
 
Ses vi? 
Vi håber at se dig i Dronning Louises Tehus, hvor vi planlægger at holde åbent hver dag kl. 09-16.00. Situationen er i øjeblikket noget uvis, så vores åbningstider vil måske ændre sig hen ad vejen. Følg derfor godt med på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer dig, hvis der sker ændringer. Ellers er du som altid velkommen til at kontakte os. 
 
Vi glæder os til at se dig igen. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev