Tre forskere modtager hver 600.000 kroner fra Diabetesforeningen til forskning i diabetes.

En af nøglerne til et bedre liv med diabetes ligger hos forskerne.

Forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo, forklarer:

– Mennesker med diabetes skal hver dag have øjnene på deres kost og deres fysiske aktivitet og hvordan deres blodsukker hele tiden ændrer sig. Det kan gribe meget ind i hverdagen og i hele familien. Derfor har vi brug for forskning, der gør det lettere at leve et bedre liv med diabetes, fastslår hun.

Knap 300.000 mennesker i Danmark har diabetes og antallet ventes at vokse til omkring en halv million i 2030.

Tæt på hverdagen

Når Diabetesforeningen uddeler forskningsmidler, udvælger en faggruppe en række forskningsprojekter, men det er et panel af Diabetesforeningens medlemmer, der beslutter hvilke tre forskere, der skal have legaterne.

– Det er vigtigt, at den forskning vi støtter, er så tæt på hverdagen som muligt. Derfor er Diabetesforeningens medlemmer med til at vælge hvilke projekter, vi skal støtte hvert år, fortæller Tanja Thybo

Det er sjette gang, at Diabetesforeningens medlemmer beslutter, hvem der skal modtage forskningslegaterne.

Tarmhormoner, nerveskader og selvjusterende insulinpumper

De tre forskere, har hver modtaget Diabetesforeningens forskningslegat på 600.000 kroner.

Olivia McCarthy, BSc, ph.d og Post.Doc. ved Steno Diabetes Center Copenhagen, skal undersøge, hvordan den nye automatiske og selvjusterende insulinpumpe kan være med til at fjerne frygten og risikoen for lavt blodsukker under planlagt og spontan fysisk aktivitet hos personer med type 1-diabetes. Samtidig ser forskningsprojektet nærmere på stofskifteprocesserne under fysisk aktivitet og vil ad den vej bidrage med viden, der kan reducere omfanget af lavt blodsukker hos personer med type 1-diabetes.

Anne-Marie Wegeberg, MSc, ph.d, og postdoc ved Mech-Sense på Aalborg Universitetshospital, skal sammen med Steno Diabetes Center Nordjylland kortlægge forekomsten af nerveskader hos personer med diabetes. Målet er at opspore potentielle, alvorlige nerveskader endnu tidligere end i dag, og dermed bremse udviklingen. De vil oprette en nerveskade-database, som vil gøre det muligt systematisk at følge patienterne. Nerveskader er en hyppig følgesygdom til alle typer af diabetes.

Lærke Smidt Gasbjerg, læge og ph.d. ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, undersøger, hvordan viden om tarmhormoner kan bruges til at forbedre den personlige medicin til behandling af type 2-diabetes. Nogle mennesker med type 2-diabetes har en genetisk ændring, der gør, at at signaler fra tarmhormonerne sendes og modtages lidt anderledes end hos andre.

Fra venstre Olivia McCarthy, Lærke Smidt Gasbjerg og Anne-Marie Wegeberg. Alle modtager de 600.000 kroner hver fra Diabetesforeningen. Foto: Claus Bjørn Larsen

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box