Yderst sjældent sker det at én af vores vine kommer med på Wine Spectator’s TOP 100 liste over årets bedste vine, og derfor var vores glæde ekstra stor, da vi så, at vi i år har hele to vine med på listen!

Wine Spectator betragtes som verdens førende og mest respekterede livsstilsmagasin med fokus på vin. Hvert år smager deres anmeldere sig igennem et hav af vine, og i december laver de TOP 100 listen med de bedste vine de har smagt i løbet af året. Så det er meget få vine, der slipper igennem nåleøjet og kommer med på den eksklusive liste.

Den første vin – og nr. 47 på listen – kommer fra Spanien. Det er en forrygende lækker rødvin fra Jumilla, og samtidig den eneste repræsentant fra netop dette område på listen. 100% Monastrell og 100% økologisk – simpelthen fantastisk!

Goru Organic 2020 Ego Bodegas

Skøn rødvin med god fylde og dybde. Der er fuld knald på frugten, og så er den herligt krydret med noter af især viol og blåbær.

Når Wine Spectator laver deres årlige TOP 100 liste, bedømmes der også ud fra prisen på vinen, og det er derfor helt uhørt at vinen ligger så højt på listen, når den ikke er dyrere!

Den anden vin vi har med – og som ligger nr. 81 på listen – er en formidabel god Sancerre hvidvin fra Loire i Frankrig. Vinen har en knivskarp smagsprofil, som vil imponere enhver, der holder af tørre, friske og sofistikerede hvidvine.

Sancerre Blanc 2021 Fiou

Denne gnistrende rene og sprøde vin smager helt vidunderligt. Med vinen i glasset er det let at forstå den succes, som den har fået.

Vinen rummer ganske enkelt alt hvad man kan drømme om i en frisk, hvid Sancerre. Der er stikkelsbær og hyldeblomst i duften, og i smagen er den dejlig tør, aromatisk og læskende.

Holte Vinlager

Tilmeld dig vores nyhedsbrev