Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 310815-080915.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Færdselsuheld, Hellerup.
Tidspunkt: 31/08-2015

Kl. 0810 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Tuborgvej og Bernstorffsvej.

Part 1, personbil ført af en 27 årig mand fra Gentofte, kørte på Bernstorffsvej mod syd og ind i krydset, hvor han foretog venstresving til Tuborgvej. Under svingningen påkørte han part 2, personbil ført af en 24 årig kvinde fra København, der kørte på Bernstorffsvej mod nord. Ingen personskade.

Væltet træ over togskinner, Klampenborg.
Tidspunkt: 07/09-2015

Kl. 1015 anmeldtes fra Klampenborg Station, at et træ var væltet ned over ledningerne og videre over skinnerne nord for stationen. Et Kystbanetog var kørt ind i træet.

Patruljer til stedet, hvor Dyrehavevej blev afspærret og efter at Banedanmark havde afbrudt strømmen, blev det muligt at evakuere de 148 passagerer. Ingen tilskadekomne.

Kl. 1130 var alle afspærringer omkring stationen ophævet og alle passagerer evakueret til stationen.

Tyveri af cykel, Gentofte
Tidspunkt: 07/09-2015

Kl. 1418 anmeldte en mand, at der netop var observeret at personer i en bil havde taget en cykel fra et skur på Stolpegårdsvej og sat den ind i bilen. Vidnet kørte efter bilen og gjorde det muligt for patruljen at få kontakt med den på Rebekkavej, hvor der blev anholdt to personer.

De to personer, der var kørende i en bulgarsk registreret bil, er mænd i alderen 42 og 56 år. De blev taget med på stationen.


Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box