Kom så! Foto: Charlottenlund Travbane

Charlottenlund Travbane 
Traverbanevej 10
2920 Charlottenlund
88 81 12 01
info@travbanen.dk

Tilmeld dig travbanens nyhedsbrev

Følg Charlottenlund Travbane på Facebook 

Følg Charlottenlund Travbane på Instagram 

Nordens ældste og mest traditionsrige travbane
Come on, Dover! Move your bloomin’ arse! Det er måske ikke alle, der har været en tur på travbanen, men mon ikke de fleste kender til hestevæddeløb fra filmens verden, hvor sporten danner kulisse til en lang række fabelagtige fortællinger, ikke mindst My Fair Lady.

Charlottenlund Travbane har sin helt egen spændende historie, som begynder i 1891, hvor Det Danske Travselskab køber 20 tønder land af gårdejer Oluf Jacobsen. Man kan nok tillade sig at sige, at Det Danske Travselskab rider samme dag som de sadler, for de lader uden tøven en travbane opføre. En måned efter overtagelsen afvikles det første løb på det, der dengang hed Charlottenlund Traverbane.

10.000 københavnere, hvoraf de fleste kom med toget, deltog i begivenheden i deres fineste tøj. Travsporten trak publikum fra alle socialklasser, de rigeste på tribunen, mens de mindre bemidlede stod langs opløbsstrækningen, hvorfra de kunne se hestene løbe omkring den 950 meter lange og 20 meter brede bane. Gæsterne var spadseret ind ad indgangspartiet flankeret af to tårne, kom fra Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888. Det var en af tiden største arkitekter, Gotfred Tvede, også kendt som arkitekten bag Ordrupgård, der tegnede bygninger og stalde, state of the art, og helt frem til 1922 den eneste af sin slags herhjemme.

Trav Derby
Luftfoto. Foto: Charlottenlund Travbane

Trav til alle tider
Meget har ændret sig, og meget er som altid. Det Danske Travselskab arrangerer løb hver weekend, fredagstrav, lørdagstrav, søndagstrav suppleret af en række særlige begivenheder. Alle er velkomne, og du kan se hvornår den næste løbsdag er i kalenderen.

Som gæst har du i dag flere komfortable muligheder for at få nogle hyggelige timer i væddeløbets tegn: du kan spise i en af restauranterne og se løbene derfra, eller du kan sidde i den store spillehal eller på tribunerne. Alle over 18 år har lov til at spille på løbene, og der står personale til rådighed til at hjælpe dig med dit væddemål.

Travbanen tilbyder meget mere end trav. Det er også stedet for konferencer, firmafester, fødselsdage, messer, loppemarkeder og networking i stemningsfulde omgivelser. Mange virksomheder vælger at blive sponsorer og opnår dermed en stærk mulighed for skilte-eksponering af deres budskaber.

Kontakt travbanen for nærmere information og inspiration på tlf. 88 81 12 01 eller info@travbanen.dk

Loppemarked. Foto: Charlottenlund Travbane

Skønne og dygtige
Vores sølvpartner, travbanen er på Instagram og Facebook, hvor publikum og sponsorer kaster om sig med femstjernede anmeldelser, vi nævner i flæng…

”Elsker at se de smukke heste og et hyggeligt sted” – Susan

”Skønne og dygtige heste og fantastisk stemning” – Anette

”Altid dejlig stemning på banen. Personalet yder en meget flot service og er imødekommende – man føler sig velkommen på Charlottenlund Travbane” – Ole

”Supersjovt at prøve. Og utroligt gode til at hjælpe os nybegyndere!” – Charlotte