Fra Susi Alsfelt Riise-Knudsen har vi modtaget følgende:

I sin egenskab af formand for legatbestyrelsen overrakte Helle Nebelong i går – den 8. april – et legat på 35.000 kr. til 32-årige Sofie Sabine Borch Nielsen fra Roskilde.
Sofie er traumesygeplejerske og ambulanceredder på hhv. Rigshospitalets Traumecenter & Akutmodtagelse og hos Falck, Region Sjælland
Hun læser Master i Pre-Hospital Critical Care (PHCC) – som er et deltidsstudie på Universitetet i Stavanger 2018–2022. Legatet skal bruges til at dække rejseudgifter og ophold i forbindelse med studiet.
”Jeg er stadig helt overvældet, – og selvfølgelig virkelig glad, stolt og ikke mindst utrolig taknemmelig for denne støtte. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel for mig og min videre uddannelse,” sagde den glade modtager i går aftes ved legatoverrækkelsen i Kildeskovshallen i forbindelse med Zonta København II’s årlige generalforsamling.

Dit Gentofte siger tillykke.

Foto: Zonta