PostNord forbedrer servicen på landets posthuse med en ny printerløsning, der gør det endnu nemmere at sende pakker. Et af de steder i landet, hvor alle posthuse nu er blevet udstyret med printere, er i Gentofte kommune. Her kan borgerne nu købe pakkeporto i PostNord appen eller via PostNords hjemmeside lige når det passer dem, og herefter få printet pakkelabelen ud nemt og hurtigt på posthuset – blot ved fremvisning af en QR-kode.

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde vores kunder muligheden for at printe deres egne pakkelabels på alle posthuse i Gentofte kommune. Det vil spare vores kunder både tid på at købe portoen hjemmefra i appen, og de slipper samtidig for at vente på betjening på posthuset, da de blot skal vise QR-koden. Jeg håber, at det vil gøre hverdagen lidt lettere for vores kunder og samarbejdspartnere, når der skal sendes pakker, siger Maj-Britt Radmer, distriktschef i PostNord.

For at gøre brug af den nye printerløsning, skal man sørge for at have downloadet PostNord appen på sin telefon, og trykke på ’Køb porto’ i appen. Herefter tilføjer man pakkens vægt og landet, man vil sende til. Til slut vælger man leveringssted og tilføjer afsender og modtager. På posthuset viser man QR-koden, og så bliver pakkelabelen printet ud.

Med de nye printere, er det nu også muligt for kunder at få udskrevet en kvittering, når de returnerer en pakke. På posthuse uden printere vil man også kunne få en kvittering – det kræver blot, at man oplyser ens e-mailadresse.

I PostNords app kan man, udover at købe pakkeporto, se nærmeste udleveringssted, købe frimærker, spore pakker og få besked, når der er nyt om ens forsendelse.

Her er de otte posthuse i Gentofte kommune:

  • Føtex, Gentoftegade 74, Gentofte
  • Stationskiosken, Brogårdsvej 14, Gentofte
  • Elite Købmand, Smakkegårdsvej 215, Gentofte
  • Kildegårds Minimarked, Kildegårds Plads 5, Gentofte
  • Meny, Strandvejen 64A, Hellerup
  • KC Marked Aps, Ordrup Jagtvej 40A, Charlottenlund
  • 1st Choice, Ordrupvej 102, Charlottenlund
  • Meny, Jægersborg Alle 4, Charlottenlund

 

Posthusene i Gentofte, der alle har fået opstillet printere, kan også findes i PostNords app eller på postnord.dk/findos

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box