På trods af situationens alvor, er vi glade for at kunne holde alle vores butikker åbne mellem jul og nytår (28/12-31/12). Det har ikke været helt nemt at gennemskue hvilke butikker som er omfattet af regeringens nye restriktioner, men nu er det 100% sikkert at vi får lov at holde åbent. Det er vi naturligvis rigtig glade for, da det betyder at vi kan byde dig velkommen i butikken efter jul.

Åbent mellem jul og nyår, grafik: Holte Vinlager

Du kan være sikker på at alle vores medarbejdere overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd, ligesom du i alle vores butikker har adgang til håndsprit eller vand og sæbe. Og har du glemt mundbind, når du besøger en af vores butikker, får du et udleveret ved indgangen.

Hvis du planlægger at købe din jule- eller nytårsvin i butikken, så vil vi opfordre dig til at komme alene – på den måde sikrer vi os i fællesskab, at myndighedernes anbefalinger overholdes.

Du kan naturligvis også handle din vin på vores hjemmeside. Er vinen betalt på forhånd, sætter vi den gerne udenfor døren, hvis du ikke er hjemme eller ikke ønsker kontakt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev