3 super vandreture til sommerferien samt en vandrefestival

Find inspiration til turen på Tisvildevejen og Halsninoen, samt til at gå i Kierkegaards fodspor. No images? Click here

3 VANDRETURE TIL SOMMERFERIEN

Mulighederne er mange for dig, der vil vandre i Nordsjælland. Gå igennem Danmarkshistorien i et landskab, hvor vikingerne har hærget, konger har regeret og sagn er opstået. Vi har samlet et vandreevent og 3 udvalgte vandreture til dig i dette nyhedsbrev.

LÆS BLANDT ANDET OM

·        Nordsjællands Vandrefestival

·        Tisvildevejen i Nordsjælland

·        Halsninoen

·        Kierkegaard by Nature

NORDSJÆLLANDS VANDREFESTIVAL 2022

Snør vandrestøvlerne og drag mod Esrum Kloster d. 25-28. august 2022.

Du kan opleve vandreforedrag, kortere gåture, lokale fødevareboder, det sidste nye i gear og grej, aktiviteter for børn og så kan du i tråd med Esrum Klosters historie, få foldet hele historien ud om pilgrimme fra middelalderen og op til i dag hvor vi rejser ud som moderne pilgrimme på Camino – og Camøno!

TISVILDEVEJEN

Bliv fanget af historiens vingesus, kom med bag kulisserne i landsbyerne og få store og smukke naturoplevelser på Tisvildevejen.

Ruten er en 77 km lang og velafmærket vandrerute, som går gennem store dele af Nationalparken Kongernes Nordsjælland fra Esrum Kloster til Tisvildeleje. Du bliver præsenteret for kendte, gemte og glemte natur- og kulturhistoriske fortællinger.

HALSNINOEN

Den afmærkede vandrerute Halsninoen tager dig ud på en dejlig afvekslende 52 km. tur fra Hundested i vest til Strø Bjerge i Syd.

Halsninoen kan opleves i mindre etaper eller i sin fulde længe, på én gang eller over flere dage. Flere steder er det muligt at hoppe på og af toget og begynde ruten. Hent kortet over Halsninoen.

KIERKEGAARD BY NATURE

Søren Kierkegaard gik sig til nogle af sine store tanker på lange vandreture langs Nordkysten ved Gilleleje. Gå i hans fodspor på en 12 km. lang vandrerute i formidabel smuk natur, og få både en skøn naturoplevelse og en introduktion til Danmarks berømte filosof.

Lange vandreture, gerne i naturskønne omgivelser, har en evne til at hensætte os i en tilstand, hvor tankerne flyver frit. Trods kroppens bevægelse, den ene fod foran den anden, kan vi opleve en stor fred, ikke mindst fra hverdagens tankemylder. Et fravær af mental støj, som giver plads til at tænke dybere over tilværelsen.

DET ER POPULÆRT LIGE NU

❤️ Overnatning i Nordsjælland

❤️ Oplev sommerferien på cykel

❤️ Oplevelser i børnehøjde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier