Skal der gang i skridttælleren? Så har Nordsjælland mange flotte naturlandskaber til at pryde din næste vandreoplevelse 😍

3 FRISKE VANDRETIPS I NORDSJÆLLAND

Nordsjælland rummer forskellige naturtyper, istidslandskaber med skove og søer, og ofte udsigt over havet. Mulighederne er mange for dig, der ønsker at vandre. Tag familien eller kæresten i hånden, og lad tankerne få frit spil.

LÆS BLANDT ANDET OM:

·        Den gule kvalitetssti

·        Vandretur ved Esrum Kloster

·        Melby Overdrev

DEN GULE KVALITETSSTI

Gå fra gul prik til gul prik gennem Tisvilde Hegn ved Nordkysten. På turen kommer du forbi en forladt landsby, slotsruinen, Troldeskoven og fascinerende rå natur, man normalt ikke forbinder med Danmark.

Stien gennem Tisvilde Hegn med de gule prikker er af Dansk Vandrelaug blevet certificeret som en kvalitetssti.

Dette forsikrer, at du har de optimale betingelser for en god vandretur på stien. Sværhedsgraden på stien er let, så alle kan være med også børn, så længe de kan gå 7,2 km.

3 OPLEVELSER I NÆRHEDEN

🏠 Besøg Tranegård 💫 Oplev Wieth Knudsens Observatorium 🌿 Ferie- og udflugtscenteret Sankt Helene

VANDRETUR VED ESRUM KLOSTER

På vandreruten omkring Esrum Kloster går du i munkenes fodspor. Oplev området og dets betydning for munkene i det magtfulde middelalderkloster.

Tag med tilbage til 1200-tallet. Tilbage til middelalderen i Danmark, hvor religion gennemsyrer alle dele af samfundet, og præster og biskopper er næsten ligeså magtfulde som kongen.

Vandreruten er på fire kilometer i terrænet rundt om Esrum Kloster. Ruten er lavet både til børn og voksne, så tag familien med ud på tur eller gå den alene i fred og fordybelse.

Esrum Kloster har derudover en flot naturlegeplads med elementer inspireret af middelalderens landsbyer, og med masser af muligheder for leg og bevægelse for børn og barnlige sjæle.

3 OPLEVELSER I NÆRHEDEN

🏠 Fredensborg By 🦞 Møllecaféen ved Esrum Kloster 😴 Bed & Breakfast i Nordsjælland

MELBY OVERDREV

Melby Overdrev er den største hede på Sjælland og ét af de mest særegne og spændende naturområder i Halsnæs. Vandring er dermed oplagt for dig der vil komme i ét med landskabet.

Når du går tur i det særprægede landskab på Melby Overdrev, kan du se langt. Størstedelen af bevoksningen når nemlig kun til skinnebenene.

Heden på Melby Overdrev er et spændende område, fordi der er et stort dyre- og planteliv. Det, der kendetegner heden mest, er de mange lyngplanter. Der er en stor artsrigdom af planter og dyr – og der er kort til stranden. Melby Overdrev ligger nemlig lige ud til kysten.

3 OPLEVELSER I NÆRHEDEN

🏠 Tinggårdens Landhandel og Restaurant 😴 Nordsjællands Ferieboliger 🐂 Havtyren Naturlegeplads

Tilmeld dig vores nyhedsbrev