Rhône-dalen er skabt af Massif Central og Alperne, og det er en dal, som har været udsat for lidt af hvert. For her taler vi både om oversvømmelser, vulkanudbrud og skift i vejret gennem de sidste 40 millioner år. Det har skabt helt et unikt område, hvor jordbunden er rig på både sand, ler, granit, kalksten og kvarts. Det betyder også, at de vine, du får fra Rhône, kan variere utrolig meget i struktur, smag og stil: Lige fra de kølige og tørre til de krydrede og sødmefulde!

Nedenfor giver vi dig fem forrygende anbefalinger fra Sydrhône. De repræsenterer alle den varme, frugtige og krydrede stil – og er altså helt perfekte til efteråret!

Réserve Pierre 2019 Costières de Nîmes

I den sydligste del af Rhône mellem byen Nîmes og det vestlige Rhône-delta, finder man Costières de Nîmes. Som en af de ældste vinregioner i Europa og leverandør til selveste Palais du Papes i Avignon fik området AOC-status i 2004.

Du får rigtig meget for dine penge i denne vin – den smager forrygende og kan nydes af de fleste – og til det meste.

Ventoux L’Adret 2020

Klassisk Ventoux vin med masser af moden bærfrugt og middelhavskrydderier. Vinen er i perfekt balance, og man forbløffes over at vinen ikke koster det dobbelte!

Vinen fungerer super godt både til og uden mad.

Grenache Grandiose 2021 Mur-Mur-Ium

Miraklet fra Ventoux! Her får du en kraftig, intens og krydret vin. Smagen præges af fed bærfrugt og peber.

Vinen er bedst egnet til madretter med gods i – eksempelvis mørbradgryde med paprika, bacon og svampe eller til nogle gode saftige bøffer.

Roussanne 2016 Mur-Mur-Ium

Fortræffelig hvidvin! Den er lavet på den grønne drue Roussanne, der giver hvidvine af ypperlig karakter. Høstudbyttet er meget lavt – men giver til gengæld en exceptionel høj kvalitet i vinen.

Her er du helt på niveau med en topvin fra Bourgogne – som typisk koster minimum det dobbelte!

Châteauneuf-du-Pape 2020 Berthaude

Klassisk Châteauneuf med masser af saft og kraft. God, fed frugt og krydrede noter er flot kombineret med en behagelig syre.

Hæld gerne vinen på karaffel en times tid inden servering – så er du garanteret en skøn smagsoplevelse!

I mange år har vin fra Côtes-du-Rhône været danskernes foretrukne. Navnene på kommuner og bynavne, de såkaldte appellationer, genkender vi, og du har sikkert allerede dine egne favoritter.

I Holte Vinlager synes vi selv, at vi har et af Danmarks flotteste udvalg af Côtes-du-Rhône vine, og derfor har vi lavet en brochure til dig, udelukkende med vine fra Rhône.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev