Hurtige biler, design på højeste niveau, tøjmode, fodbold, vidunderlig mad – og ikke mindst fremragende vin! Dette er alle ting som de fleste af os forbinder med Italien. Landet der har givet resten af verden så meget, er om noget symbolet på livsnyderi og selvforkælelse.
Gennem mange år har vi i Holte Vinlager haft et formidabelt udvalg af vin fra Italien, og nedenfor giver vi dig fem drøngode anbefalinger:
Anniversario 2019 Piemonte
Få vine i denne prisklasse har vakt så stor begejstring som Anniversario. Det er en forrygende vin, som har kendetegn af klassisk vin fra Piemonte: Fylde, karakter og struktur.
Et herligt glas vin!
Barbera d’Alba Superiore 2020 Piemonte
Her får du en vin med lækker bærfrugt, god fylde og så et karakteristisk fadpræg, som Produttori di Govone er kendt for.
Findes der en vin som alle vil elske, så kunne det godt være denne!
Ca’ del Toscanello 2019 Toscana
For nogle kan det tage lidt tid at lære at elske Sangiovese. Svært i begyndelsen, men pludselig falder alle brikker på plads, og du vil til evig tid beundre den sofistikerede drue. Toscanello er en pragtfuld vin og et mønster eksempel på en klassisk Toscana-vin.
Primitivo Authentic 2020 Apulien
I Syditalien har man fremstillet vin i rigtig lang tid. For eksempel laver man i Apulien (Italiens “hæl”) vine på Primitivo, som især er populære i de nordiske lande. Vinene er solmodne, lidt fede i konsistensen og meget fattige på garvesyre.
Vino Nobile di Montepulciano 2019 San Salvagio
Den skønne frugt i Sangiovese kommer virkelig til udtryk i vinen, der er kompleks, tør, krydret og temmelig spændende.
En pæn koncentration med silkebløde tanniner, munder ud i en lang og rig eftersmag.