Ny kystsikring i Gentofte Sø

KystsikringHvis man i disse dage begiver sig ud på en gåtur omkring Gentofte Sø vil man blive mødt af “vejarbejde”. Et planlagt arbejde med at sikre søens stier er nemlig gået i gang.

Kystsikring er oftest noget man forbinder med kyster ved havet, men behovet opstår altså også i søer som Gentofte Sø. Søen bliver allerede nu brugt som et bassin ved øget nedbør, og stigende vandstand i søen tager hårdt på bredderne. Langs den vestlige bred af søen som går op til Brobæk Mose ligger stierne meget lavt, hvorfor stigende vandstand kan udløse oversvømmelse.

Kystsikringen skal bl.a. være med til at sikre at man kan komme tørskoet rundt om hele søen.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier