Nyt Syn Gentofte skriver dette i sit nyhedsbrev om børn & syn:
Skoletasken og penalhuset er indkøbt, og en spændende skolestart nærmer sig. Som forældre ved vi, at vi bedst kan lære nye ting, når vores sanser fungerer, som de skal. Synet er den absolut vigtigste sans.
Dit barns syn bliver typisk tjekket af en sundhedsplejerske i 0. klasse og igen i 6. klasse. I årene derimellem kan dit barns syn udvikle sig i en negativ retning, der kan medvirke til, at dit barn har svært ved at følge med – både på skolebænken og i fritiden med vennerne.
Har du mistanke om, at dit barn har synsudfordringer, så få tjekket om alt er, som det skal være. Så giver du dit barn de bedste forudsætninger for at klare sig godt og samtidig have energi til en aktiv hverdag.