Politirapporten for Gentofte i tidsrummet 2019/03/18-2019/03/26

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/03/18-2019/03/26.Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Hærværk, Hellerup

Klokken henholdsvis 11.37 og 11.44 anmeldte to borgere, at der mellem fredag aften og lørdag formiddag var udøvet hærværk på to personbiler, der havde holdt parkeret på Duntzfelts Allé. Her havde en eller flere ukendte gerningsmænd sparket højre sidespejl af to biler.

Brand, Gentofte

Klokken 15.06 blev det anmeldt, at der var brand i et solcenter i Gentofte Flere patruljer samt brandvæsnet blev sendt til stedet, og brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden.

Efterfølgende blev opmærksomheden henledt på nogle unge piger fra lokalområdet, der kunne have noget med episoden at gøre, og en 15-årig pige er pt. sigtet for forholdet.

Færdselsuheld, Frederikssund

Klokken 14.08 blev en 65-årig mandlig cyklist fra Frederikssund påkørt af en 45-årig mandlig bilist fra Charlottenlund. Uheldet skete i krydset Bruhnsvej/Kalvøvej, idet cyklisten kørte ligeud af Bruhnsvej i østlig retning, mens bilisten, ligeledes kørende i østlig retning, drejede til højre af Kalvøvej og overså cyklisten. En ambulance blev efterfølgende sendt til stedet for at kontrollere cyklistens tilstand. Føreren derimod kan formentlig se frem til en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Værktøj stjålet fra varebil

Hellerup : Fra en Fiat Ducato varebil, der holdt parkeret på Højsgårds Allé er der mellem mandag klokken 15.00 og tirsdag klokken 05.30 stjålet diverse elværktøj. Tyven har brudt låsen på bilens bagdør op.

Tricktyve i kiosk

Hellerup: Mandag eftermiddag var to kvindelige tricktyve på spil i en kiosk på Strandvejen. De to kvinder indfandt sig i butikken omkring klokken 16.24, hvor de købte en pakke cigaretter og betalte med en tusindekroneseddel. Da ekspedienten gik ud i baglokalet for at hente byttepenge i sin jakke og lagde den bag disken. Det lykkedes den ene af kvinderne at stjæle en pung indeholdende weekendens omsætning fra jakken, hvorefter de forsvandt fra butikken.
De to kvinder beskrives som:

A: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 60-65 år, 170 cm høj og kraftig af bygning. Talte østeuropæisk og var iført kort, hvid, tyk jakke med hætten over hovedet.
B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 30 år, 170 cm høj og spinkel af bygning. Sort, langt hår, acne i ansigtet. Talte østeuropæisk og var iført rød dragt med blomster.

Stjal biludstyr og instruktionsbog

Gentofte: En eller flere ukendte gerningsmænd har mellem søndag klokken 17.30 og mandag klokken 07.30 stjåelt rat, kontrolpanel, navigationssystem og instruktionsbog fra en BMW 3-serie, der holdt parkeret på Bregnevej.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier