Politirapport for Gentofte i tidsrummet 2019/08/26-2019/09/03

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/08/26-2019/09/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Stjal indkøbsvogn med varer

Charlottenlund: En 52-årig mand fra København blev mandag eftermiddag
klokken 14.40 sigtet for butikstyveri, efter han havde forladt Meny på
Jægersborg Allé med en hel indkøbsvogn med varer, uden at have betalt for
dem.

Pung stjålet fra bil

Klampenborgvej: En pung, som lå i handskerummet i en BMW blev søndag mellem
klokken 12.55 og 16.00 stjålet, mens bilen holdt parkeret på Enghavevej.
Tyven skaffede sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

Blev ramt af nøglebundt

Hellerup: En meningsudveksling mellem to kvinder på henholdsvis 53 og 72 år,
førte søndag aften ved 20-tiden til, at den 53-årige blev ramt på armen af
et nøglebundt, som den 72-årige svingede i en kæde.

Beklagede sig over larm og blev anholdt for at dyrke cannabis,
Gentofte

Klokken 07.53 blev det anmeldt, at en mand kort forinden havde hidset sig
op over larmen fra en græsslåmaskine, som blev benyttet i en vuggestue på
Stolpehøj. En patrulje kørte til stedet, hvor de fik kontakt til en 41-årig
mand fra lokalområdet. Han kunne ikke sigtes for noget i forbindelse med
ophidselsen over græsslåmaskinen, men patruljen kunne konstatere, at han
dyrkede cannabis på sin bopæl, og det blev han derfor anholdt og sigtet
for.

Færdselsuheld, Gentofte

På Motorring 3 ved Gentofte skete der klokken 13.05 et færdselsuheld, da
fire biler kørte sammen. Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen
personskade, men en ambulance kom alligevel til stedet. Da bilerne spærrede
for trafikken, blev den i en periode ledt af ved Jægersborgvej.

Mistænkeligt forhold, Hellerup

Klokken 18.08 anmeldte en 53-årig mand fra Helsingør, at han havde set en
genstand, der muligvis var et kanonslag, stå op af en væg på Hellerup
Station.

En patrulje blev sendt til stedet, der var enig i mandens vurdering, hvorfor
Ammunitionsrydningstjenesten/EOD blev kontaktet for at fjerne genstanden,
der ganske rigtigt viste sig at være et kanonslag eller lignende.

Færdselsuheld, Gentofte

På Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved Gentofte skete der klokken
07.43 et færdselsuheld, da en 48-årig kvindelig bilist fra København påkørte
en 53-årig kvindelig bilist fra Frederiksberg bagfra i forbindelse med en
opbremsning.

Færdselsuheld, Gentofte

På Motorring 3 i nordgående retning ved Gentofte kørte tre biler klokken
15.48 sammen, hvilket betød, at det ene spor og nødsporet på motorvejen
kortvarigt blev afspærret. Den ene af parterne blev efterfølgende kørt til
tjek på hospitalet. Der er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke
yderligere oplysninger på parterne og eventuel personskade.

Tyveri fra skole, Gentofte

Henholdsvis klokken 14.03 og 14.14 indløb der anmeldelser om, at to elever
mellem klokken 11.00 og 11.15 havde fået stjålet deres computere fra et
uaflåst lokale på Bakkegårdsskolen. En ukendt mand var på tidspunktet for
tyverierne blevet observeret på skolen, og det kunne ikke udelukkes, at han
kunne sættes i forbindelse med tyverierne.

Manden beskrives som: ca. 30 år, 185-190 cm, ikke etnisk dansk af udseende,
almindelig af bygning, brun i huden og med lidt skæg. Iført shorts og sort
t-shirt. Medbragte grøn stofpose fra Magasin.

Vandscooter og jetski til gene, Klampenborg

Klokken 15.19 blev det anmeldt, at en vandscooter sejlede frem og tilbage i
vandet nær stranden ved Taarbæk Strandvej til stor gene for de badende
gæster. Kort efter indløb der yderligere anmeldelser om, at de samme
personer nu også stod på jetski mellem de badende. En patrulje blev derfor
sendt til stedet, hvor de med hjælp Forsvaret runderede på vandet i båd, men
personerne var dog ikke længere at finde i området.

Mistænkeligt forhold, Charlottenlund

På Prss. Alexandr. Alle opdagede en 82-årig mandlig beboer klokken 04.11 en
mand, som stod foran den 82-åriges hoveddør iført en pandelampe. Da beboeren
spurgte, hvad manden lavede der, svarede han at han var gået forkert og
skulle have været inde i nabohuset. Senere på dagen kunne den 82-årige dog
konstatere, at manden heller ikke hos naboen havde haft et ærinde, og han
fandt derfor mandens tilstedeværelse mistænkelig og anmeldte forholdet
klokken 15.21.

Manden beskrives som: ikke etnisk dansk af udseende, 40-45 år, 170-180 cm,
spinkel af bygning. Iført grå lange bukser og grå busseronne/regnjakke.

Færdselsuheld, Gentofte

På Smakkekrogen nær Smakkegårdsvej skete der klokken 16.21 et færdselsuheld,
da part 1, en 71-årig mandlig motorcyklist fra Charlottenlund, påkørte part
2, en 68-årig kvindelig bilist fra Ballerup, bagfra. Motorcyklisten blev
efterfølgende kørt til tjek på hospitalet, men der skete ikke umiddelbart
nogen personskade ved uheldet.

Tumult, Charlottenlund

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 20.33, forsøgte en mand klokken
19.45 at smide en 60-årig mand fra Søborg i havnen ved Skovshoved, da manden
mente, at den 60-årige havde været tæt på at ramme mandens søn med sin bil.
Dette afviste den 60-årige, hvorved tumulten opstod. Manden havde derefter
forladt stedet.

Manden beskrives som: dansk af udseende, 35-45 år, slank af bygning, ca. 185
cm og med kort mørkt hår. Kørte fra stedet i en sølvgrå personbil,
formentlig en Volkswagen Passat.

Kørsel uden førerret, Hellerup

Klokken 22.20 blev en 27-årig mandlig bilist fra Kolding standset på
Strandvejen. Han kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han ikke havde
erhvervet sig et sådant, og han blev derfor sigtet for kørsel uden
førerret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier