Forleden havde vi en smuk premiere på Frk. Julie med blandt andre Sonja Richter i titelrollen og Alban Lendorf i sin skuespillerdebut.
Anmelderne var dukket op til den eksklusive sommerpremiere, og de drysser deres mange stjerner ud over spillernes og den debuterende instruktør Thure Lindhardts livtag med verdensklassikeren:
Alban Lendorfs sexede og forførende udgave af Jean sidder lige i øjet, og det samme gør Sonja Richters elegante fortolkning af rollen som frøken Julie. Ikke mindst fordi Sonja Richter elegant spiller på et miks mellem uskyld, rådvildhed og kynisme
— Børsen
Alban Lendorf er helt rigtig i rollen og spiller præcist og tydeligt Strindbergs tekst, overfor Sonja Richters ligeså perfekte adelsfrøken … Deres samspil er superb, og emmer af voldsom erotik
— XQ28
Bellevue Teatret præsenterer med Thure Lindhardts instruktørdebut en melodramatisk Frk. Julie, hvor musikalitet og ekspressivt kropssprog taler med i midsommernattens eksistentielle dans
— Iscene
I Thure Lindhardts instruktion […] er der mere end styr på alle nuancer hos Strindberg
— Kulturkupeen
Det lykkes Lindhardt med sin løsslupne, broget teatralske iscenesættelse at give forførende frisk liv til stykket
— Politiken
Udsolgt — men ikke i januar
De sidste sommerforestillinger i den kommende uge er fuldstændig udsolgt, men der er stadig gode pladser til Frk. Julie i januar, hvor forestillingen spiller i den store sal — men kun fire forestillinger!
Love Velo
Love Velo er på landevejen. Bellevue Teatrets nye udendørsforestilling med Serge Huercio (kendt som Cykelmyggen Egon) spiller i den kommende weekend ved Passage Festival i Helsingør.
Lørdag den 31. juli kl. 13 + 15.30
Pladsen foran Hal 14, Ny Kronborgvej 10, Helsingør
Bellevue Teatret
Strandvejen 451, 2930 Klampenborg
www.bellevueteatret.dk
Billetkontor: Ticketmaster · 38 48 16 30 · Mailkontakt
Administration: 39 63 49 00 · adm@bellevueteatret.dk