Lokaltogstrækninger i Nordsjælland kører med reduceret drift fra torsdag 30. december
Akut covid-relateret sygdom i Lokaltogs driftscentral i Hillerød betyder, at Lokaltog må reducere driften i dagene torsdag 30. december 2021, samt mandag 3. januar og tirsdag 4. januar 2022. Nærumbanen, Gribskov, Hornbækbanen, Lille Nord og Frederiksværkbanen vil være berørt. Driften på øvrige lokaltogsstrækninger følger køreplanen. Kunderne opfordres til at tjekke Rejseplanen, som løbende opdateres, inden afrejse.
Akut opstået Covid-relateret sygdom blandt medarbejderne i Lokaltogs driftscentral i Hillerød har gjort det nødvendigt at reducere lokaltogsdriften på Lokaltogs strækninger i Nordsjælland. Det betyder, at banerne Gribskov, Hornbæk, Lille Nord, Frederiksværk og Nærumbanen vil køre med reduceret drift i dagene torsdag 30. december samt mandag 3. januar og tirsdag 4. januar 2022.
Ændringer og tilpasninger vil løbende blive udmeldt i Rejseplanen.
“Vi beklager meget den ulejlighed, som den akutte sygdom blandt vores personale forårsager for kunderne. Akut sygdom er ingen herre over, heller ikke os i Lokaltog. Vi gør alt, vi kan, for at tilpasse driften, så det går mindst muligt ud over kunderne. Men med megen sygdom kan det desværre ikke undgås, at vi må skære i driften hen over nytåret”, siger driftsdirektør Mie Rajcic fra Lokaltog.
Kunderne opfordres til at følge med på Rejseplanen, hvor ændringer løbende meldes ud.
Sådan berøres driften:
Gribskov, Hornbæk og Lille Nord banerne kører timedrift i stedet for den annoncerede halvtimes drift i dagtimerne kl. 05.30-19 Frederiksværk-banen kører timedrift i stedet for den annoncerede halvtimesdrift i tidsrummet kl. 05.30-19 – dog halvtimes-drift i tidsrummet kl. 10-18 Nærumbanen kører 20-minutters drift i dagtimerne 05.30-19 og 40-minutters drift i aftentimerne
Kontaktinformation
Movia Presse & Kommunikation, tlf. 36 13 20 10 eller presse@moviatrafik.dk
Movia er Danmarks største og grønne mobilitetsselskab. Vi kører årligt med ca. 200 mio. kunder i busser, lokaltog og flextrafik. Alle med hver deres historie. Det bliver til 22.602 historier i timen. I Movia arbejder vi for, at flere skal transportere sig klimavenligt sammen. Og vi har sat klare mål for vores fælles fremtid: I 2030 er alle vores godt 1.300 busser fossilfri – mindst halvdelen kører på el. Flextrafikken køres i elbiler, og nye lokaltog er eldrevne. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Vi er en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber. Læs vores Mobilitetsplan 2020.