Woaw sikke en kulisse der i dag dannede rammer for fejringen af vores nye danske cykel Darling. Den ny kårede vinder af dette års tour de france med Grand depart på de danske landeveje Jonas Vingegaard, eller skulle vi sige:”flyvefisken fra Glyngøre”.
Det var en tydelig meget stolt og ikke mindst berørt og lykkelig Jonas Vingegaard, der modtog sin hyldest på scenen i et propfuldt Tivoli i dag.
Det har været tydeligt at se på Jonas, der under tourens løb, har holdt helt afstand fra medierne.
Hvor overvældet han har været over hvad hans præstitation har ment for den danske befolkning og han mærker nu i fulde drag hvor elskede og hvor stolte vi som danskere er af ham efter en pragt præstation på både de danske og franske landeveje der førte til hans triumf søndag aften hvor han kunne tage det øverst skridt på skamlen i Paris.
Det var en kulmination med gult i Paris, efter et tour de france med fornemme danske resultater og udmærkelser fra samtlige af de danske ryttere der stillede til start på den våde enkeltstarts cykel i København. De har nemlig beriget os med rekord mange danske etaper sejre. En Magnus cort der så flot bar den prikkede bjergtrøje gennem det danske landskab som vi sjældent vil glemme det og corts neglebidder af en etape sejr på opløbsstrækningen i Megéve på løbets 10 etape, som mange danskere rundt om i landet samlede sig omkring og knyttede næven en ekstra gang over. Det mærkede jeg selv på egen krop da 10 etape fandt sted, befandt jeg mig på café langebro hvor op imod 70 glade danskere troppede op og fik samlede sig om stormskærmen i ført badetøj og håndklæder og for ud i eufori over corts etape sejr.
Vi glemmer nok heller aldrig Mads Pedersen magtdemonstration hvor han i udbruddet smadrede nogen af feltets største tempo maskiner i verdensmestrene i enkeltstart Fillipo Ganna og Stefan Küng. Og gjorde det færdigt med et missil af en spurt på målstregen i Saint-Etienne, hvor han tog sin første tour de france etape sejr.
Jonas og resten af Danmark vil dog foreviget have indprentet 11 og 18 etape af denne udgave af turen.
På 11 etape hvor Jonas og Primoz angriber hele 11 gange på anden sidste stigning for at forsøge det umulige nemlig at trætte den umenneskelige dobbelt vinder af tour de france Tadej Pogacar.
Det lykkes dog mirakuløst på den sidste stigning op af Col du Granon hvor Jonas Vingegaard ene og alene knækker pogacar og går i gult.
En trøje han holdte fast i helt til Paris og som han fik slået helt fast tilhørte ham på 18 etape hvor en ellers ihærdig og angrebsivrig Pogacar prøvede med alt i hans værktøjskasse at knække danskerne. Viste han igen bare sin store klasse frem hvor Jumbo Visma i den grad spillede med musklerne og knækker Pogacar fuldstændig efter stor indsats af Sepp Kuss og Wout Van Art der for sat Pogacar og slipper jonas til at presse det sidste ud til en solo sejr på Hautacam i gult som en anden dansker Bjarne Riis også gjorde det da han tog sin tour de france sejr i 96. Et punktum på touren der ikke kunne have været skrevet smukkere en selv de bedste romantikere.
