Bekymringen blandt danskerne for stigende energipriser er femdoblet siden sidste år. Alligevel viser den seneste udgave af undersøgelse ‘Danskerne i det byggede miljø’, at vores samlede livskvalitet stiger.
Krigen i Ukraine og den stigende inflation har sat sit præg på svarene i 2022-udgaven af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, som Kantar Gallup hvert år foretager for den filantropiske forening Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius.
Undersøgelsen er baseret på svar fra mere end 7.000 danskere. Af dem svarer 28 procent, at energipriserne er det, der bekymrer dem mest ved deres boligsituation. Hele 60 procent vurderer energipriserne til at være i top tre over områder, der bekymrer dem mest. Dermed overhaler bekymringen både frygten for stigende husleje, problemer med indeklima, indbrud, stigende skatter og dårligt naboskab.
Alligevel går danskernes livskvalitet frem for første gang siden 2018-udgaven af undersøgelsen. Vurderet på en skala fra 0 til 10 lå gennemsnittet i 2018 på 7,71. De tre efterfølgende år faldt gennemsnittet støt, og lavest var tallet sidste år, hvor det lå på 7,05.
Nu synes kurven umiddelbart at være knækket med en fremgang i 2022, hvor gennemsnittet nu er oppe på 7,29. I lyset af den markant stigende bekymring for energipriserne kan fremgangen i livskvalitet virke overraskende. Men ifølge Henrik Mahncke, der er analysechef i Realdania, har mange forskellige faktorer betydning for vores vurderede livskvalitet.
“Generelt påvirker optimisme eller pessimisme omkring økonomiske faktorer vores livskvalitet. Men det står jo aldrig alene. Sociale relationer og oplevelsen af tillid mellem mennesker er vigtigere og forklarer langt mere af vores samlede livskvalitet.”
Naborelationer er vigtige Undersøgelsen sætter også fokus på naborelationer. Overordnet set er der en høj tilfredshed med naboskabet i Danmark. 70 procent svarer, at de er ret tilfredse eller meget tilfredse med naboskabet i deres område. Tendensen er, at tilfredsheden er størst på landet og mindst i hovedstaden.
Der har dog i en årrække været et fald i de mere tætte naborelationer, hvor man f.eks. foretager sig ting sammen.
“På den lange bane er det vigtigt at være opmærksom på danskernes relation til deres naboer og sociale relationer i det hele taget. Nabokontakt og sociale relationer betyder voldsomt meget for vores livskvalitet. Vi har i de senere år set en bekymrende tendens, som i år dog heldigvis går et lille skridt i den positive retning igen,” siger Henrik Mahncke og tilføjer:
“En oplagt forklaring på både udviklingen i livskvalitet og naboskab er selvfølgelig COVID-19, og der er i undersøgelsen også færre, der oplever, at corona påvirker både deres livskvalitet og relationer til naboerne. Men denne sammenhæng kan vi vurdere med større sikkerhed, når vi kender de kommende års udvikling.”
I 2022-undersøgelse svarer 23,5 procent, at de har et tæt naboskab og omgås meget med deres naboer, hvilket er stigning på et procentpoint siden 2021. Det gode naboskab er vigtigt for den generelle oplevelse af tryghed. Undersøgelsen viser f.eks. at danskere, der omgås deres naboer, er mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud i deres lokalområde.
Læs hele undersøgelsen: Danskerne i det byggede miljø
Utrygge steder i lokalområdet Som noget nyt indeholder undersøgelsen en række konkrete spørgsmål om utryghed i det byggede miljø. Her viser svarene, at op mod 40 procent af danskerne undgår bestemte steder i deres lokalområde. Om dagen er det særligt visse beboelsesområder, stationer eller butikker, restauranter og barer, som nogle danskere undlader at passere. Om natten er det parker og gangstier, som man oftest undgår.
Mænd undlader oftest at passere bestemte boligområder eller butikker, restauranter og barer, mens kvinder hyppigst undgår parker og gangstier efter mørkets frembrud.
Oplevelsen af tryghed varierer også afhængigt af, hvor i landet man bor. I ø-kommunerne og i en række kommuner som f.eks. Ringkøbing-Skjern, Middelfart og Hedensted er der flest, der føler sig trygge. I forstæderne rundt om København er der færrest.
Alle undersøgelser samlet i ny databank Det er femte gang, at undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’ udkommer. Som noget nyt samler Videncentret Bolius alle data fra samtlige års undersøgelser i en såkaldt databank, som alle kan bruge.
Målet er at sprede resultaterne til alle interesserede og give dem mulighed for selv at zoome ind på særlige interesseområder, f.eks. geografi, køn eller boform. Formidlingschef i Videncentret Bolius, Kristine Virén, siger:
“Den viden, vi får om danskerne og deres boliger, når vi laver de her undersøgelser år efter år, har vi selv stor nytte af. Men det er også en viden, vi gerne vil dele med andre – både fagfolk, journalister, studerende og andre, der har interessen. Derfor skal det også være nemt for folk, som vi ikke lige deler kontor med, at finde rundt i vores undersøgelser. Med vores nye databank bliver det endnu nemmere, så flere forhåbentlig får glæde af al den viden, vi ligger inde med.”
I databanken er det f.eks. muligt at se tendenser over flere år samt krydse spørgsmål og parametre med hinanden.
Undersøgelsens kapitler
Danskerne i det byggede miljø sætter fokus på en række områder i forhold til vores måde at bo på og vores livskvalitet. Undersøgelsen indeholder følgende kapitler:
· Danskernes livskvalitet
· Boligens betydning
· Det bekymrer danskerne
· Naborelationer
· Oplevelse af lokalområdet
· Boligens sundhed og indeklima
· Energirenoveringer og bæredygtighed
· Boligforbedringer
· Corona og det byggede miljø
Download billeder og læs mere på Realdanias hjemmeside
Kontaktinformation
Henrik Mahncke Analysechef i Realdania 21 22 37 29 Kristine Virén Formidlingschef i Videncentret Bolius 40 43 11 89 Henrik Sonne Senioranalytiker i Videncentret Bolius 24 46 65 90
Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med omkring 175.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø – forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f. eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Bæredygtighed er en råd tråd i en stor del af Realdanias arbejde. Realdania har siden år 2000 støttet flere end 4.500 projekter med mere end 21,7 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
