Én uge til GentofteNatten

GentofteNatten byder på stjernestunder næste fredag den 30. september: Sublime musikoplevelser, kulturmøder, børneteater, naturvandring, kunst og orgelfest – det er bare lidt af det, du kan glæde dig til. Så sluk fjernsynet, læg sofaen bag dig og kast dig ud i oplevelser helt tæt på dig. Her får du highlights og programlinks, så du kan begynde din planlægning.

Til sidst i nyhedsbrevet får du også et tip til en weekendudflugt og en udstillingsanbefaling – her behøver du ikke vente til næste fredag.

Rigtig god fornøjelse!

PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.

Nye medlemmer kan melde sig til her 

Du kan sætte både eftermiddag og aften af til GentofteNatten fredag den 30. september. Kulturinstitutioner, kulturaktører, foreninger og kirker har skabt et helt ekstraordinært program med kulturoplevelser for alle. Glæd dig!

Se hele programmet her 

KULTURPRISEN: MØD LARS BRYGMANN

Alle kender Lars Brygmann. Fra Rejseholdets la Cour til Lennart fra Retfærdighedens Ryttere og et utal af roller på landets teatre. Lars Brygmann modtager i år Gentofte Kommunes Kulturpris, og du kan være med til prisoverrækkelse og møde Brygmann i samtale med Gentofte Hovedbiblioteks litteraturformidler Signe Pallisgaard i Ordrupgaards Café.

Det er gratis og du tilmelder dig her 

KONCERTER UD OVER DET SÆDVANLIGE

Mames Babegenush i Vangede Kirke. Foto: Tobias Wilner

GentofteNatten er fuld af musikalske oplevelser i helt særlige rammer: Øregaard Museum inviterer til intimkoncert i den stemningsfulde havestue med stjernecellist Line Felding, klezmerorkestret Mames Babegenush giver koncert i Vangede Kirke, stjernefrøet JJ. Paulo – kendt fra dette års SPOT og Roskilde festivaler – spiller på Garderhøjfortet, Messiaskirkens koncertkor synger under træerne i Forstbotanisk Have, Hovedbiblioteket inviterer til decideret orgelextravaganza med orkestret The Orgelheimers og fællesspisning før musikken spiller – og der er endnu mere musik.

Få overblikket over koncerter her 

OLSENBANDEN PÅ DET STORE LÆRRED

Gentofte Kino sætter en udødelig klassiker op på det store lærred til GentofteNatten: Det er Olsen Banden over alle bjerge, og filmredaktør og forfatter Christian Monggaard introducerer filmen på aftenen.

Book billetter til bare 25 kr. her 

GENTOFTENATTEN FOR HELE FAMILIEN

Kaboom: Kunsten at ødelægge af Live Art. Foto: Malle Madsen

Det myldrer med oplevelser for børn, unge og voksne: Sæbebobler og teater om kunsten at ødelægge på Hovedbiblioteket, åbent hus med musik og manga-workshop på Kulturskolerne, blå blink på Brandstationen, stjerneløb på Garderhøjfortet – eller hvad med en rask familiefejde i fægtekunst hos din lokale fægteklub?

Få overblik over familiearrangementer 

FEST OG FRIVILLIG FREDAG I BYENS HUS

Kulturhuset, arrangørerne i Byens Hus og Frivilligcenteret inviterer til fest: Fællesspisning, banko med sjove præmier, koncert med Gentofte Concert band, cykelsafari med Ung i Byens Hus, tekstilværksted i Håndværkeriet, origami og meget, meget mere. Vær med til GentofteNatten i Kulturhuset i Byens Hus – du finder det hele på Hellerupvej 24.

Få overblik over Kulturhusets program 

BELLEVUE TEATRET + CHARLOTTENLUND SLOT

Bellevue Teatret samarbejder med Charlottenlund Slot om nye oplevelser til dig: Lige nu markerer Bellevue 300-året for dansk teater med en festlig vandre-version af Holbergs Jeppe på Bjerget på og omkring Charlottenlund Slot.

Til GentofteNatten inviterer Bellevue dig til en eventyrlig aften ved søbredden i slotsparken. Det svenske barokensemble Westra Aros Pijpare og to operasangere sætter stemningen – tag din egen klapstol med og nyd sensommeraftenen.

Billetter til 75 kr. findes her 

NU PÅ SØNDAG:

BEFÆSTNINGENS DAG PÅ GARDERHØJFORTET

Søndag den 25. september er det Befæstningens dag og Garderhøjfortet fyldes af spændende aktiviteter som alle er helt gratis. Der er (løst) krudt i kanonerne, flotte køretøjer, fri adgang til fortets interaktive udstilling, rundvisninger og meget mere.

Det er kl. 10-16 – få detajlerne her 

LUNDSTRØM PÅ ORDRUPGAARD

Vilhelm Lundstrøm, Ordrupgaard, 2022. Foto Anders Sune Berg

I sidste uge åbnede Ordrupgaard en stor udstilling om den danske modernist Vilhelm Lundstrøm, hvis farverige og monumentale værker stråler med ikonisk kraft.

Læs om udstillingen og planlæg dit besøg 

INITIATIVPRIS OG ROADSHOW OM SVÆRE SAMTALER

Få greb om vigtige samtaler med dine unge: Alle er velkomne, når borgmester Michael Fenger overrækker Initiativprisen 2022 til DrugRebels, som efterfølgende giver deres populære roadshow for forældre.

Det sker den 27. september kl. 19 på Gentofte Rådhus – meld dig til med en sms med teksten ‘DRUGREBELS GENTOFTE’ til 1245.

Læs mere om DrugRebels og Initiativprisen her 

Få overblik over kulturarrangementer nær dig Savner du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.

Få overblik over arrangementer her 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier