Fordyb dig i november

EN UFORGLEMMELIG REJSE TIL MARS

Gentofte Kino inviterer til forpremiere på den fascinerende dokumentarfilm Good Night Oppy den 18. november kl. 20.

Filmen følger Mars Exploration Rover Opportunity, kaldet Oppy, på en 90 dage lang mission til Mars. Oppy overgik enhver forventning og leverede mere, end videnskabsfolkene turde drømme om. Filmen introduceres af astrofysiker Michael Linden-Vørnle.

Book billetterne her 

LAV EN KOP TE OG SÆT DIG GODT TILRETTE…

Gentofte Bibliotekerne er leveringsdygtige i læseoplevelser til din november. Hvad med en god omgang såkaldt ‘cosy crime’? Det er hyggelige krimier i stilen fra bl.a. Agatha Christie. Bibliotekerne har udvalgt de bedste til dig her.

Find din næste læseoplevelse 

ET SOLSTREJF I EN VANDPYT?

Foto: Mie Neel

Bellevue Teatret lader dig møde et ægte stjerneskud den 15. november: Trine Pallesen tegner et kærligt og hudløst portræt af Grethe Ingmann i forestillingen Ta’ mig som jeg er. Som kun 17-årig hoppede Grethe fra strømpe-fabrikken på Amager og ind på scenen. Dér blev hun. Sammen med Jørgen Ingmann strøg hun til tops med Dansevise ved det Internationale Melodi Grand Prix i 1963.

Genhør de skønne pop- og jazzsange og hør fortællingerne om Grethe Ingmanns liv med musikken, kærligheden og op- og nedturene.

Book billetterne her 

NYT I BYENS HUS: KULØR PÅ DIT KULTURHUS

KULØR er navnet på en ny forening og spillestedsinitiativ drevet af kvinder i Kulturhuset i Byens Hus. Vær med til åbningskoncerten med Claudia Campagnol – hun er sanger, sangskriver, multi-instrumentalist og en ekstraordinær liveperformer. Hun spiller den 18. november.

Læs mere og book billetterne her 

FORÆLDREFORVIKLINGER I MOVIE HOUSE

Fædre og mødre er Paprika Steens aktuelle komedie om ægteparret Piv og Ulrik, som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse. Her møder vi forældreskabet med magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur af traditionsrige dagsordener, der har det med at glemme børnene og bringe det værste frem i de voksne…

Find billetterne her 

GARDERHØJFORTET SØGER DELTAGERE TIL UDVIKLINGSWORKSHOP

Garderhøjfortet arbejder på en plan for fremtiden. De søger derfor i øjeblikket deltagere, der har besøgt fortet en eller flere gange, til en workshop.

Workshoppen holdes d. 14/11 kl. 16.30-19. Der er mad og drikke, og alle får fribilletter som tak for hjælpen. Hvis du vil med, så send en mail til: garderhojfortet@gentofte.dk

Læs mere om fortet her 

SE KUNSTSAMLINGEN HJEMMEFRA

Har du allerede set den aktuelle udstilling på Øregaard Museum, så får du her en ny type museumsoplevelse: For vidste du, at du kan se dele af Øregaard Museums kunstsamling hjemme fra sofaen? Samlingen rummer 200 års dansk kunst fra 1750-1950 samt møbler, sølv og porcelæn fra tiden omkring 1800, hvor huset blev opført. Det hele har forbindelse til området nord for hovedstaden.

Besøg samlingen digitalt lige her 

VELGØRENDE SKØNT

Foto: Anders Sune Berg

…Mødet med Vilhelm Lundstrøms kraftfulde og klassiske kolorisme er velgørende skønt…

Sådan skriver Berlingske Tidenendes anmelder om den aktuelle udstilling på Ordrupgaard. Kig forbi på en dag, hvor du trænger til en kunstoplevelse.

Læs mere om udstillingen her 

HVORDAN BLIVER TEGNEFILMENE TIL?

Ser i tegnefilm hver fredag, så tag ungerne med på Experimentarium en af de nærmeste dage: Her kan I få indsigt i videnskaben bag magien og selv lege med, hvordan man skaber vidunderlige animationsfilm.

Find mere info her 

Julen starter med stil i en lang weekend fra den 18. til den 20. november, når NORD-magasinet inviterer til stort julemarked på Skovridderkroen. Der er lækre boder, god mad, juletræer, julelys og alt, hvad der hører til af hjemmebag og juleduft. Der er noget for både børn og voksne – sceneunderholdning, kreativt juleværksted og meget, meget mere

Læs mere her 

Få overblik over kulturarrangementer nær dig Savner du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.

Få overblik over arrangementer her 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier